Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Borgerlig frihed er også for kvinder

Eva Gregersen: Karen West skriver 11. oktober på denne plads, at forslaget om øremærkning af barsel til mænd ikke kan fejes af banen med argumentet om, at det er et indgreb i den enkeltes ret til selv at vælge. Selvbestemmelse er ellers en ret, som West generelt anerkender, idet hun sædvanligvis tager afstand til statslig adfærdsregulering.

Eva Gregersen, cand.polit. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

West nævner flere fordele ved at lade far gå på barsel: Kvinder står stærkere på arbejdsmarkedet, når ’vagtskiftet’ derhjemme betyder et kortere fravær fra arbejdspladsen, og så har barnet godt af en barselsperiode, hvor det lærer sin anden forælder at kende. West har naturligvis ret i, at der er gevinster ved at lade mænd tage noget af barslen. Imidlertid er det ikke anderledes, end at der unægteligt også er fordele forbundet med at holde op med at ryge en debat, som West også deltager i.

Når det handler om rygning, vil West gerne have sig frabedt, at staten optræder formynderisk og tilskynder folk til at træffe det ’rigtige’ valg, men når det drejer sig om barsel til mænd, er statens formynderi pludselig anderledes velkomment. Det står ikke klart, hvilken logik der ligger til grund for at tro, at folk selv kan overskue konsekvenserne ved den ene livsstilsbeslutning, men ikke den anden. Er det mon Wests princip, at folk skal vælge frit, men kun så længe de træffer de valg, som West sympatiserer med?

West harcelerer desuden over et par påstande fremsat af ikke nærmere definerede ’borgerlige mænd’: Det ene er, at kvinden nu engang er bedst til børnene og husholdningen, og det andet er, at kvinder grundlæggende må træffe et valg mellem børn og karriere. Ifølge West vidner disse argumenter om, at den højt besungne borgerlige frihed i virkeligheden er forbeholdt mænd. Det er dog en misforståelse.

Tid er en knap ressource, og hvert af døgnets timer kan nu engang kun tilbringes ét sted. Enhver arbejdende voksen, mand som kvinde, må veje yngelpleje op mod karrierepleje, og her er mænd og kvinder næsten fuldstændig ens stillet. Der er ingen vej uden om, at det er kvinden, der føder, men når først et barn er bragt til verden, er der intet i vejen for at dele ansvaret mere ligeligt. Det er den enkeltes ansvar at tale sig til rette med sin partner om, hvordan barslen skal deles. Og den borgerlige frihed rummer til fulde, at nogle familier vælger at lade far være den primære omsorgsgiver, mens mor koncentrerer sig om at gøre karriere.

Imidlertid ser man langt oftere det traditionelle kønsrollemønster udspille sig. Det kan meget vel skyldes, at mænd og kvinder simpelthen har forskellige præferencer. Man kan ikke ud fra den skæve fordeling alene konkludere, at kvinder ikke er frie. Der skal mere til for at påvise, at den skæve fordeling i Danmark anno 2011 er et resultat af undertrykkelse og ikke af kvinders frie valg.