Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Bondo: Jeg savner dig, Fabrin!

Anders Bondo: Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, savner den visionære KL-formand, Erik Fabrin, som i 2008 var med til at tegne rammerne for lærernes arbejdstidsaftale, som Fabrin i dag – i rollen som teknokratisk næstformand – kalder et levn fra forrige århundrede.

Det er denne mand, Bondo efterlyser: Erik Fabrin anno 2008. Her nåede Søllerød-borgmesteren som KL-formand i samarbejde med lærerformanden frem til Arbejdstidsaftale 08, som fokuserede skoleledelsen på kvaliteten i undervisningen fremfor på administrationen af lærernes timeregnskaber og dermed gjorde op med den teknokratiske New Public Management-filosofi, som Fabrin anno 2013 tilsyneladende abonnerer på. Foto: Jan Jørgensen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er voldsom retorik, du anvender i debatten i forbindelse med KLs lockout af lærerne. I forrige weekend sagde du, at lærerne bare kunne skrive under på KLs krav, og ellers kan vi få lov til at komme krybende på vores grædende knæ. I sidste weekend får jeg så en bandbulle: Jeg viser mit sande ansigt, og det er bestemt ikke kønt.

I 2008 var du formand for KL. Her gav du mig stor ros for, at vi i fællesskab havde indgået en ny og fundamentalt anderledes arbejdstidsaftale. Vi havde fået gjort op med lønmodtagergørelsen af lærerarbejdet og med den optællings- og registreringskultur, der havde præget skolen i mange år. Vi formulerede en ny vision for lærer- og ledelsesrollen i folkeskolen. Vi byggede på den viden, vi havde fra forskningen om, at et professionelt råderum, stor autonomi og stort ansvar til læreren styrker kvaliteten af undervisningen. Derfor skrev vi i fællesskab:

»Målet med Arbejdstidsaftale 08 er at skabe gode rammer for folkeskolens udvikling og understøtte folkeskolen som en attraktiv arbejdsplads. Det gør aftalen bl.a. ved at give lærerne ansvaret for selvstændigt og professionelt at løse den samlede undervisningsopgave og give skoleledelsen ansvaret for at udvise klar og tydelig ledelse og for at sætte mål og give retning for lærernes arbejde.«

Vi minimerede bureaukratiet, frigjorde ledelsesressourcer til pædagogisk ledelse og fokuserede ledelsen på kvaliteten i undervisningen fremfor administration af lærernes timeregnskaber. Du var begejstret, og det var ikke så mærkeligt, for du havde jo selv af helt egen drift indgået en lignende aftale i den kommune, hvor du var borgmester, og I havde allerede gjort positive erfaringer.

I arbejdet frem mod aftalen brugte vi timer på i fællesskab at drøfte, hvordan vi med den rigtige aftale kunne understøtte kvaliteten i undervisningen. Vi havde meget fokus på ledelsesrollen, og da vi sammen præsenterede aftalen for kommuner og lærerkredse var netop lærer- og ledelsesrollen i fokus. Lars Goldschmidt fra DI deltog i konferencerne og fortalte om medledelse: At det ikke bare er lederen, der skal lede og fordele arbejdet, men at den enkelte lærer selv skal tage et ledelsesansvar.

NU bliver Lærerne imidlertid tudet ørerne fulde med, at nu skal de bare ledes som alle andre. Nu skal lederen lede og fordele arbejdet, og nu skal lederen bestemme, hvad lærerne skal bruge deres 37 ugentlige arbejdstimer på. Lærerne ved imidlertid fra deres dagligdag, at hvis de ikke selv hver dag påtager sig et stort medansvar og en høj grad af medledelse, så bryder skolen sammen. Hvis lærerne kun gør det, de får besked på, får eleverne en langt dårligere undervisning. Lærerne skal derfor ikke kun gøre det, de får besked på. De skal gøre det, der er nødvendigt. Det var den fælles forståelse, der lå til grund for vores samarbejde om en ny og visionær arbejdstidsaftale i 2008.

Aftalen har i høj grad vist sin værdi. På trods af, at den blev implementeret i en periode med store besparelser og kraftige reduktioner i antallet af lærerstillinger, har den skabt nyt engagement og begejstring på skolerne, og vores fælles evaluering fra efteråret er da også særdeles positiv. Alligevel undsiger I nu aftalen, kalder den et levn fra det forrige århundrede og beskylder aftalen for at hindre udvikling i skolen – hvorfor?

Min vurdering er, at i kølvandet på den økonomiske krise har teknokraterne, der hylder New Public Management-tankegangen, i den grad fået vind i sejlene, og vores aftale var jo netop et fælles opgør med den tankegang. NPM har et let forståeligt budskab om effektiv udnyttelse af ressourcerne gennem styring og ledelse. Derfor skal lederne have magten, der må ikke skabes rum for lokale aftaler, og begreber som medledelse og selvledelse forsvinder fra debatten. Men der var jo en grund til, at vi sammen lavede en aftale, der gjorde op med denne tankegang. Det viste sig jo, at NPM havde nogle alvorlige negative konsekvenser. Ikke mindst er tankegangen dræbende for det professionelle ansvar og engagement, der er så afgørende på mange arbejdspladser og ikke mindst i skolen. Det Radikale Venstre begyndte at tale om at erstatte NPM med en tillidsreform, og jeg husker, at du som engageret borgmester og KL-formand støttede dem. Nu er parolen: Jo mere læreren er sammen med eleverne, desto bedre. Det bagvedliggende rationale er: Jo mere lærerne underviser, desto billigere kan vi drive folkeskolen. Helt i overensstemmelse med NPM-teknokraternes filosofi.

Men vi ved jo, at det er en helt forkert vej at betræde, hvis målet er at sikre eleverne det størst mulige udbytte af undervisningen. Mens jeres lockout af lærerne har lagt skolerne øde, har to af de store uddannelsesforskere besøgt Danmark – Andreas Schleicher fra OECD og professor John Hattie fra New Zealand. Deres klare budskab er, at der skal fokus på lærernes muligheder for at gennemføre god undervisning og ikke på en optimering af lærernes undervisningstimetal.

De rammer, vi har for det daglige arbejde i skolen, har stor betydning for vores muligheder. Det ved vi af erfaring. Uanset hvilke rammer, vi ender med at få for vores arbejde, må ledere og lærere i fællesskab gøre, hvad vi kan, for at understøtte kvaliteten i elevernes undervisning. Det gør vi blandt andet ved at vise lærerne tillid, give dem rum og ansvar gennem mulighed for medledelse og selvledelse. Det kan blive svært, men vi vil gøre alt, hvad vi kan for, at det ikke bliver tromlet ned af en ny massiv bølge af NPM. Det står jeg gerne ved, og det må du gerne kalde mit »sande ansigt«, for vi ved, at det er forudsætningen for, at eleverne får den bedst mulige undervisning.

Hvor står du, Erik Fabrin? Jeg savner den engagerede og visionære politiker, jeg mødte, da du var formand i KL.