Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Børn og deres sprog

Kirstine Vinderskov, Kanalredaktør, DR Ultra Fold sammen
Læs mere

Det er centralt for DRs børne-TV at give stof til eftertanke og samtaler rundt om bordet hjemme i familierne. Det gælder alt indhold, vi sender på DR Ramasjang og DR Ultra, og således også fiktionsserien »Panisk Påske«, sendt i påskeferien på DR Ultra, som Marianne Rathje i et indlæg 25/4 her i avisen kritiserer under overskriften »Stop det grove sprog i DRs børneudsendelser«.

I indlægget diskuterer Marianne Rathje sproget og tonen i serien, der dog også fremhæves for sine gode temaer som løsrivelse fra forældre og spirende kærlighed – og hertil kunne man tilføje at lære at være tro mod sig selv. Seriens sprog og tone hænger i høj grad sammen med de temaer, der tages op, men det er set i retrospektiv også tydeligt, at der bliver bandet for meget i forhold til DRs egne retningslinjer.

Derfor kan jeg godt forstå, at Marianne Rathje bliver foruroliget over den rå tone i »Panisk Påske«. Det er bestemt ikke hensigten at smitte børnene, der ser serien, med en rå tone efterfølgende – tværtimod.

Fiktion er altid en forstærkelse af virkeligheden. Det gælder også i »Panisk Påske«, hvor der er skruet op for både konflikter, stereotyper og budskaber. Det er en forstørret virkelighed på både det gode og det onde. Sådan er fiktion, og også derfor vi gør opmærksom på det inden hvert afsnit. Vores fiktionsserier har et grundlæggende moralsk sigte om at vise børn, at både handlinger og sprog har konsekvenser.

I »Panisk Påske« misbruger Danny sin status til ikke at opføre sig ordentligt over for andre børn, og det vises både i hans sprog og opførsel. Og han slipper ikke godt af sted med det. Det gør til gengæld den, der opfører sig ordentligt og står ved sig selv og sine drømme, som det sker for seriens hovedkarakter, Rune.

Vi vil vise, at der ikke kommer noget langvarigt godt ud af at tale og opføre sig dårligt over for andre. Omfanget af bandeord er selvfølgelig en balance, som vi hele tiden og i det daglige redaktionelle arbejde er opmærksomme på og diskuterer løbende, således også i forhold til »Panisk Påske«. For selvfølgelig skal umotiverede og en for høj frekvens af bande- og/eller ukvemsord ikke få overtaget som det, Marianne Rathje registrerer i »Panisk Påske«.

En af DR Ultras opgaver er at vise både gode og dårlige situationer med klare moraler. Det er ikke hensigten at lefle for børnene med aggressivt sprog, men et forsøg på at give dem en version af virkeligheden, som de kan kende, og så give dem nogle opbyggelige historier. Det er beklageligt, hvis sproget forstyrrer eller ligefrem fjerner den oplevelse.

Under alle omstændigheder er det en oplagt mulighed for at tage snakken med sit barn om god og dårlig opførsel, og hvad der er godt og dårligt sprog. Samme snak lover vi i endnu højere grad at tage fremover i kommende børneproduktioner, så sproget ikke kommer til at skygge for det allervigtigste: At give børnene indhold, de kan bruge i deres liv og blive klogere af.