Men når jeg kommer ud under svømmehallens bruser, så har jeg ikke længere tid til blufærdigheden, for jeg for travlt med at glædes over, hvilken variation af alder og kropsbygninger der er derude. Tyk som tynd, høj som lav, ung som gammel flokkes under bruserne og understreger, at kvindekroppen er smuk i al sin mangfoldighed.

Nogle har ikke lyst til fællesbade, så der er taget behørigt hensyn til dem, der måske kæmper med overvægten, er brystopererede eller andet, der gør at de først har lyst til at vise sig, når badedragten er kommet på. Fair nok. Men det går ikke ud mulighederne for at beskue kropsvariationer i fællesbruseren.

Alligevel viser en undersøgelse, at unge er blufærdige som aldrig før, og ikke vil bade sammen med andre. Men det er ikke noget nyt, om end jeg bestemt tror, at tendensen er stigende. Allerede for år tilbage blev det ret yt at ’spejle æg’ på stranden, og der er i hvert faldt ingen af mine børn, der beretter om, at de kommer i kammeraters hjem, hvor forældrene hopper rundt helt ’hippiehappy’ i deres fødselsdagskostume. Så blufærdigheden holdt i virkeligheden nok sit første indtog som en modreaktion på dengang, hvor man virkelig gav den kropsgas og skulle være nøgne sammen for et godt ord. Dén modreaktion var såmænd god nok, for indimellem var alt det flashen af kød altså lidt rigeligt.Men en anden del af forklaringen er nok også, at dem, der så rent faktisk smider tøjet i medierne i dag har ’perfekte’ kroppe, medmindre de altså er med i tv-udsendelser, hvor de skal få styr på deres liv og ikke mindst spisevaner, så de kan blive tynde og kontrollerede igen. Imens går deltagerne i realityprogrammer som Paradise Hotel, Big Brother, For lækker til Love, glad i bad for rullende kameraer og trimmer, masserer og ikke mindst beundrer både muskler og brystimplantater foran spejlet under højlydt selvbeundring. Man forstår måske godt, hvorfor nogle unge får den tanke, at verden kun består af muskler, flade maver, og bryster, sidder, hvor de sidder uanset om man er stående, liggende eller hoppende.

Dén uhellig alliance mellem to ’modreaktioner’ tror jeg godt kunne trænge til lidt modspil. Så måske skulle der lidt undervisning i kropsmangfoldighed til både i skolen og hjemme? Man kunne jo starte med en tur i svømmehallen en søndag eftermiddag.