Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Blå mænd i modlys: Derfor er Ahmed Samsam-sagen så betændt

Velkommen til mit Borgerlingske Nyhedsbrev #19, der tager sit udgangspunkt en onsdag morgen i denne uge i skarpt modlys foran en port ved Kastellet i København. Her blev et pressemøde, hvor Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen stillede krav til indholdet af en undersøgelse af Findsen-sagen, en boomerang mod især Pape. Årsagen er en sag, Berlingske har gravet frem, som ingen har gidet forholde sig til i årevis.

K-formand Søren Pape Poulsen og V-formand Jakob Ellemann-Jensen i skarpt modlys på pressemødet på Kastellet under valgkampen. Det blev et vendepunkt i valgkampen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis jeg skal være ærlig, og det skal man jo, så er der én sag, Berlingskes dygtige journalister har gravet frem, mens jeg har været chefredaktør, som har været mere frustrerende uforløst end alle de andre sager tilsammen.

Den handler om Ahmed Samsam. En dansk efterretningsagent, der i årevis har siddet i fængsel dømt for terrorisme for Islamisk Stat, selv om han i virkeligheden var udsendt spion for Danmark. Ikke terrorist.

Berlingske skrev første gang om sagen for snart tre år siden, 12. januar 2020. Du kan læse den første artikel her.

Berlingskes forside 12. januar 2020 Fold sammen
Læs mere

Men ikke en sjæl af betydning har gidet beskæftige sig med den. Måske fordi det er politisk ubekvemt. Måske fordi sagens hovedperson er en dansk statsborger med muslimsk oprindelse. Måske fordi sagen fik lov at rulle på en måde, der har gjort den ekstraordinært betændt.

I kviksand til halsen

Først onsdag formiddag kom der skred i sagerne, fordi de to borgerlige statsministerkandidater, og i særdeleshed Søren Pape Poulsen, endte med billedligt talt at stå i kviksand til halsen foran Kastellet, hvor Forsvarets Efterretningstjeneste har hovedkvarter, da de regnede med at høste nogle point i valgkampen på at gå offensivt til regeringen i Lars Findsen-sagen. Hvad der kan være god grund til.

Derimod havde ingen af de to åbenbart forudset, at der ville være irriterende journalister til stede, som kan finde på at stille kritiske spørgsmål om andet end det budskab, man gerne selv vil ud med.

For da spørgsmålene gik i gang, handlede en hel haglbyge af dem om Ahmed Samsam. Sådan set helt fortjent.

Fatalt for spiontjenesterne

For det, anklagen mod regeringen i Lars Findsen-sagen jo går på, er, at man med hjemsendelsen af Findsen i eftersommeren 2020 satte en lavine af katastrofer i gang, der har undermineret efterretningstjenesternes troværdighed. Ifølge Findsens bog muligvis fordi man tog politiske hensyn til sig selv alvorligere end hensynet til Danmarks sikkerhed. For ifølge bogen gav daværende forsvarsminister Trine Bramsen udtryk for, at Findsen intet havde gjort galt, der kunne betinge nogen hjemsendelse. Men hun skulle kunne »tælle til 90«.

Ahmed Samsam-sagen er imidlertid potentielt set lige så fatal for spiontjenesterne. For han var en mand, de danske efterretningstjenester gav træning, penge og udstyr og sendte ind i det krigshærgede Syrien som agent. Da han senere blev anholdt i Spanien og fejlagtigt sigtet for terror, lod de danske myndigheder ham i stikken, og han sad og rådnede op i årevis i et spansk fængsel.

Det skete, mens Søren Pape Poulsen var justitsminister. Og dermed havde det politiske ansvar for sagen.

Siden er Ahmed Samsam dog kommet til Danmark. Her sidder han stadig fængslet. Med andre ord: Mennesker, der påtager sig det farefulde hverv at rejse ud som spion for Danmark, kan ikke vide sig sikker på at få opbakning, hvis noget går galt. Det er potentielt katastrofalt for efterretningstjenesternes mulighed for at hyre nye agenter. Og dermed for tjenesternes troværdighed.

Præcis lige som Lars Findsen-sagen.

Lars Findsen skildrer i sin bog flere opgør med Barbara Bertelsen. Herunder på et møde, der ifølge DR handlede om Ahmed Samsam-sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Collage: Celina Dahl / Liselotte Sabroe.

Forbindelsen: Mødet med Barbara

At hverken Ellemann eller Pape havde grejet, at journalister kunne finde på at stille spørgsmål til denne sag, er ekstra uforståeligt, eftersom der faktisk i Findsen-bogen findes en direkte forbindelse mellem de to sager.

I bogen skildrer Findsen flere opgør med Statsministeriets nuværende departementschef, Barbara Bertelsen. Et af dem fandt sted i januar 2020, mens hun endnu var departementschef i Justitsministeriet. På mødet kom det til en uenighed mellem Findsen og Barbara Bertelsen, der til sidst hidsede sig op og sagde: »Du skal ikke komme her og fremture,« hvorefter hun rejste sig resolut.

DR har siden afsløret, at mødet handlede om Ahmed Samsam-sagen.

Ifølge Findsen gik uenigheden på, at Barbara Bertelsen ville lave en fremstilling af den sag, mødet handlede om, der fik Justitsministeriet til at se bedre ud, end der var belæg for. Enhver kunne med en smule forberedelse derfor have tænkt sig til, at sagen nok ville blive bragt op over for en fhv. justitsminister med ansvar i sagen, når denne selv kræver regeringen undersøgt for noget lignende.

»I prøver at blande tingene sammen«

Alligevel lignede de to blå mænd i skarpt modlys foran Kastellet et par kaniner fanget i lyset fra den helt store forlygte, da bygen af spørgsmål om Ahmed Samsam kom:

Du taler selv om retssikkerhed, og det kan Samsam-sagen have forværret og gjort samarbejdet med andre tjenester sværere, lød et spørgsmål.

»I prøver at blande sagerne sammen,« svarede Pape, mens Ellemann blev spurgt, om Pape mon kan blive minister i en Ellemann-regering, hvis han nu skal undersøges i Samsam-sagen.

Endelig skred i sagerne

Realiteten er, at intet blev blandet sammen af journalisterne. De to sager, Findsen- og Samsam-sagen, har desværre en del til fælles i deres udgangspunkt, hvad angår de potentielt alvorlige konsekvenser for spiontjenesternes troværdighed. Og dermed ultimativt for Danmarks sikkerhed.

Alligevel har ingen gidet interessere sig nævneværdigt for Ahmed Samsam-sagen, siden Berlingske første gang bragte den til offentlighedens kendskab. I særdeleshed ikke nogen politikere.

Ikke før de to borgerlige partiledere smelten i modlyset forleden morgen, om hvilket da der så er det gode at sige, at der i løbet af timer var stribevis af partier, som nu også vil have den sag undersøgt.

Endelig. Efter års frustrationer over, at denne vigtige sag kom frem til overfladen, researchet af dygtige Berlingskejournalister, hvis kompas sagde dem, at noget her var helt galt – men uden at nogen efterfølgende reagerede.

Det er godt. Lige så godt som at Findsen-sagen nu bliver undersøgt.

Læs mere om sagen

Hvis du vil have et hurtigt overblik over sagen, har Berlingske lavet en explainer om den her.

Og Berlingskes undersøgende journalist Jens Anton Bjørnager, der nok er den reporter i Danmark, som mest konsistent har fulgt Ahmed Samsam-sagen, interviewede tidligere i 2022 den på femte år fængslede eks-agent.

Følg Valgstrømmen også om spiondramaerne

Som altid gør jeg reklame for noget af det, Berlingske ellers har til dig under valgkampen, og husk i den forbindelse at følge med i menings-livebloggen Valgstrømmen, hvor 18 skarpe kommentatorer følger med i valget. Herunder i alle de spionsager, der nu er blevet en del af valgkampen.

Følg Valgstrømmen her.

Fængslende

Dagens afsluttende sang måtte naturligvis have et fængselstema. Så valget var for en gangs skyld let, også selv om hovedpersonen i Johnny Cashs ‘ »Folsom Prison Blues« er helt anderledes skyldig end dette nyhedsbrevs centrale skikkelse. »I shot a man in Reno, just to watch him die« … værsgo’, Johnny