Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Bistand på gal kurs

Jakob Ellemann-Jensen: Udviklingsminister Chri­stian Friis Bach (R) skriver her i avisen 16. marts, at han håber at skabe et bredt politisk samarbejde omkring udviklingsbistanden. Det håber vi også i Venstre.

Jakob Ellemann-Jensen MF, Venstres udviklingsordfører Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Desværre forudsætter det, at ministeren ændrer kurs. Der er flere forskellige meldinger fra ministeren, man ikke kan være enig i. For det første at modtagerne af dansk bistand kan bruge pengene fuldstændig som de vil, herunder til indkøb af nye store Mercedeser til magtens folk. Det er vi bestemt ikke enige i i Venstre. Der skal være styr på, hvad de danske milliarder bruges på, og det er kun rimeligt, at vi stiller krav om f.eks. demokratifremskridt, korruptionsbekæmpelse og forbedring af rammevilkårene for private virksomheder.

Den næste uforståelige melding fra ministeren er, at økonomisk vækst nedprioriteres i hans nye bistandsstrategi. Hvordan skal man afskaffe fattigdom uden økonomisk vækst? Man skal omfordele de ressourcer, der allerede er i ulandene, siger så ministeren, hvorfor vi i stedet skal bruge skattekronerne på at få svage grupper styrket, så de kan demonstrere for deres sag. Jo tak, men som vi ved herhjemmefra, så kan man ikke omfordele sig til rigdom. Velstand skal skabes, den opstår ikke ud af den blå luft. Afrika er fattigt, sine steder endda ufattelig fattigt. Derfor skal velstandskagen ikke bare skæres i flere skiver, den skal vokse. Venstre er derfor lodret uenige med ministeren, når han nærmest ignorerer den økonomiske udvikling i udkastet til den nye strategi. Økonomisk vækst burde i stedet stå som noget nær det mest centrale.Tredje område, hvor Venstre ikke kan støtte op om ministeren, er i forhold til hans forslag om en ny struktur på bistandsområdet. Regeringen vil nedprioritere inddragelsen af eksterne aktører, f.eks. NGOer og erhvervslivet, mod til gengæld at styrke embedsværkets indflydelse. Det vil gøre uddelingen af bistandsmidlerne mindre demokratisk. Det er Venstre naturligvis også imod - og det samme er i øvrigt LO og NGO’er over en bred kam. Et pudsigt forslag fra en minister, der har kaldt sig selv for åbenhedsfanatiker. Vi mener i stedet, at der skal mere magt til de bredt favnende eksterne organisationer og mindre til embedsværket. Det kræver ændringer i forhold til f.eks. den foreslåede nye bevillingskomite og det foreslåede Udviklingspolitiske Råd.

Endelig er der en meget klar fjerde uenighed mellem Venstre og regeringen i forhold til, hvad vi skal finde os i fra de lande, vi støtter. I Uganda overvejes det nu igen at straffe homoseksualitet med fængsel på livstid eller dødsstraf. Det er fuldstændig uacceptabelt, hvis noget sådant skulle blive vedtaget, og vi mener ikke, Danmark i så fald kan fortsætte støtten. Men det er ministeren uenig i. Han mener, at vi skal fortsætte støtten uanset denne lovs skæbne. Til det kan jeg blot sige, at Venstre med næb og klør vil bekæmpe, at danske bistandskroner går til regeringer, der vil dødsdømme mennesker, fordi de er homoseksuelle. Tænk at vi skal være uenige om det.I Venstre ønsker vi at samarbejde bredt, men regeringen gør det ikke let. Kursen er gal, og fornuften kan ende med at sætte grænser for vores medvirken.