Kineserne vandt i øvrigt udbudsrunden over det tyske E.ON og det brasilianske Eletrobas. Siden har kineserne ikke kunnet få hænderne ned. Portugal er nemlig på mange måder et velegnet politisk brohoved for kinesernes videre investeringer i Afrika og Sydamerika.

Dette er en ikke uvæsentlig historie. Portugal er nemlig på mange måder et perfekt eksempel på, hvad der sker, når der ingen grænser sættes for demokratisk valgte politikeres bestikkelse af vælgerne. Og hvorfor dette udgør den væsentligste fare for vores overlevelse og vores demokrati.

Som de fleste vil vide var styreformen i Portugal fra 1926 til 1974 et usselt og smerteligt diktatur, der holdt befolkningen i et økonomisk og kulturelt jerngreb. Samtidig levede landets elite (i praksis 40 familier) dog udmærket på grund af udbytningen af de afrikanske koloniers råvarer samt protektionistisk handel med den sydamerikanske interessesfære. Af samme årsag var den offentlige gæld (set i forhold til BNP) meget lille.

Herefter gik det imidlertid »galt«. Fra 1972 til nu steg gælden fra 15 procent til næsten 90 procent. Baggrunden herfor var naturligvis behovet for udvikling af alt lige fra uddannelses- til sundheds- og socialvæsen. Desuden udvikledes et trygt arbejdsmarked, hvor det omtrent blev umuligt at afskedige folk. Finansieringen? Ja, den kom naturligvis fra et stærkt stigende skattetryk (20 til 50 procent fra 1974 - 2010). Herved - og det er så den væsentligste pointe - faldt kapitalgrundlaget drastisk. I denne periode investerede Portugal således ikke i produktivitet, men i velfærd. De pantsatte sig simpelthen til fordel for sukkergodter.

Pointen er nu, at hele denne udvikling ikke skyldtes, at Portugal blev indlemmet i Europa og senere euroen (selvom det medvirkede til at få krukken til at gå længere til vands). Alt dette skete først meget senere. Næh, miseren skyldtes, at Portugal i sin nye forfatning efter 1974 fik indskrevet, at velfærdsydelser var en rettighed. Og at de portugisiske vælgere stemte enhver politiker ude, der ikke leverede varen.

Nu skal regningen så betales og Portugal er derfor i færd med at blive solgt til kineserne. I øvrigt af en EU-overvåget samlingsregering, hvoraf fire medlemmer er teknokrater, der står uden for de politiske partier.

Endnu er det ikke gået helt så galt her i lille Danmark, selvom vi er nær nok verdensmestre i skattetryk og velfærdsfornøjelser. Endnu har vi dog en demokratisk valgt regering og Maersk er ikke udflaget. Alligevel har vi i de sidste 100 dage ikke hørt andet end flomme, flove og tomme ord - udover at vi naturligvis har lært et helt nyt! Kan hænde det ender med at vi i en ikke fjern fremtid må sælge vores landbrugsjord til kineserne...