Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Betalingsringen? Glem alt om den

Katrine Lester: Betalingsringen bør kort sagt sendes hen på samme idéhistoriske mødding som ØD, Nordisk Forsvarsunion og arbejderklassens ejerskab af produktionsmidlerne.

Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg indrømmer det åbent: Jeg har været tilhænger af betalingsringen. Jeg har forsvaret den før, under og efter valgkampen. Jeg mente, at det var den bedste løsning på trængselsproblemerne i København, på Frederiksberg og på indfalds­vejene. Det mener jeg ikke længere.

Jeg mente, at der skulle gøres en alvorlig indsats for at få flere pendlere over i den kollektive trafik. En indsats der betyder flere og bedre busser og tog, flere afgange, mere plads og ikke mindst lavere priser. Det mener jeg stadig. Betalingsringen er bare ikke løsningen - og slet ikke, hvis ringen skal ligge på Københavns kommunegrænse.

En betalingsring på kommunegrænsen er ikke en løsning på trængselsproblemerne. Det er chikane af ikke-københavnere og et knæfald for bilhaderne. Betalingsringen straffer de bilister, der er nødt til at krydse en bestemt linje. Det er uretfærdigt og ulogisk, at man ikke kan køre fra Brøndby til Brønshøj uden at skulle betale, men godt må køre fra Brønshøj til Rådhuspladsen. Det er trods alt trafikken på den sidste tur, vi først og fremmest ønsker at mindske.

Samtidig er en af de vigtigste forudsætninger for betalingsringen bristet: der kommer ikke hverken prisnedsættelser i den kollektive trafik eller udbygninger af den inden ringen er på plads. Det var ellers formålet: at sænke priserne og investere i bus, tog og metro, så pendlerne havde et alternativ til bilen, inden ringen skulle træde i kraft. Sker det i den omvendte rækkefølge, har pendlerne reelt ikke mulighed for at vælge den kollektive trafik i stedet for. Det er altså ikke charmerende at stå op i linje 6A fra Rødovre til Vesterbro - eller at kigge langt efter bussen i regnvejr, hvor den ikke stopper, fordi den er overfyldt.

Betalingsringen var en god tanke, der i praksis har vist sig fyldt med uoverkommelige problemer og uforståeligheder. Hvorfor skal man betale for at køre ud af den, hvis formålet er mindre trængsel inde i København? Hvorfor skal elbiler betale, hvis formålet er at mindske luftforureningen? Hvorfor skal Frank Jensen stryges med hårene, mens hårdtarbejdende og loyale socialdemokrater i andre kommuner skal straffes for at tilgodese københavnere? Københavnerne, der ikke selv vil være med til at tage deres del af det praktiske bøvl med ringen, men meget praktisk har fået den flyttet ud til kommunegrænsen, så omegnskommunerne skal bakse med den trafik, der glider uden om ringen. Det er der ikke meget solidaritet i.

Betalingsringen bør kort sagt sendes hen på samme idéhistoriske mødding som ØD, Nordisk Forsvarsunion og arbejderklassens ejerskab af produktionsmidlerne.

Men det er ikke nok at skrotte betalingsringen. For problemerne med trængsel og luftforurening forsvinder ikke af sig selv.

Vi skal investere. I lavere priser (f.eks. gratis i indre København). I flere busser og tog (inkl. metro-tog), så man ikke skal vente for længe og så man kan regne med at få en siddeplads. I en Havnetunnel. I Ring 5. I en ny Øresundsbro. I at gøre kollektiv trafik attraktiv, praktisk og billig. Og lad os være ærlige: det koster penge. Så selvfølgelig skal vi se på, hvordan vi finder finansieringen.

Der er nemlig muligheder for at mindske trængsel og skaffe flere penge - også uden en betalingsring. Man kan først og fremmest genstarte ideen om roadpricing og sætte forskningsprojekter i gang, der kan gøre roadpricing til virkelighed. Roadpricing vil kunne bruges til at motivere til at tage kollektiv trafik, skabe provenu til investeringer i busser og tog og ikke mindst bruges til at motivere bilister til at tage bilen ad andre veje og på andre tidspunkter end der, hvor trængslen er værst.

Og der er flere alternativer: Man kan hæve priserne på parkering i byen og øremærke prisstigningerne til kollektiv trafik - og for min skyld kan man beskatte p-huse, hvis det er det, man drømmer om. Man kan tage penge fra befordringsfradraget og i stedet bruge pengene på billigere billetter. Det giver incitament for pendlere til at tage bus og tog frem for bil. Man kan gøre middelalderbyen bilfri. Man kan forbyde gamle biler med høj forurening at køre i miljøzonen (som i tyske byer). Man kan indføre Maut, så udenlandske lastbiler betaler for at køre på danske veje. Man kan så meget, hvis man ikke maler sig inde i en betalingsring, man åbenbart ikke har politisk kapital til at kunne betale for at køre ud af.

Tiden er kommet til at opgive betalingsringen og se på alternativerne. Især muligheden for roadpricing, som end også borgerlige partier er positive over for. Måske er der mulighed for et nyt, nationalt kompromis? Kampen for mindre trængsel og renere luft kan kæmpes uden en betalingsring - og hvem ved, måske kan den endda vindes med støtte fra fornuftige politikere på tværs af partiskel, både lokalt og nationalt.