Han fik stillet et operahus i den nordeuropæiske elite i udsigt, men han fik rigtignok noget andet. Ulykkesfuglen var Kasper Holten, som i sin sidste sæson solgte så få billetter, at Det Kongelige Teaters musikteater havde en over­kapacitet svarende til hele Gamle Scene.

Alt for sent så teaterledelsen dette i øjnene. Fra forskellig side blev det, allerede før Operaen var færdigbygget, foreslået, at man skulle udskille Operaen (altså bygningen på Holmen) fra Det Kongelige Teater, sådan at Operaen både kunne tjene som scene for den kongelige opera og for det danske opera- og musikliv som helhed. Men alt for længe opretholdt Kulturministeriet og operaledelsen fiktionen om, at den kongelige opera kunne fylde både Gl. Scene og Operaen.

Dette forfærdende fejlskøn er en af de væsentligste grunde til, at den kongelige opera er havnet, hvor den nu ligger.

Hvad gør vi nu? For det første må teaterledelsen opstille en troværdig udnyttelsesplan for Gl. Scene og Operaen. Teatret må indse, at det ikke selv kan fylde bygningerne. Man må åbne op for teaterkoncerter og provinsens operaer og de små københavnske operaer, som tit har en meget fin kvalitet. Og det må ske efter en plan, der giver initiativet profil.

Dernæst må man i fortsættelse af disse bestræbelser opstille retningslinierne for et effektivt samarbejde med Den Jyske Opera. Den kongelige opera er nu så lille, at den ikke kan stå alene, hvis den skal fungere som en troværdig nationalopera. Den Jyske Opera vil sikkert kun nødigt opgive sin frie stilling bare for at komme de nødlidende københavnere til hjælp. Men der må kunne skabes et samarbejde, som begge parter kan være glade for.

Men man kommer heller ikke udenom at spørge, hvad det var der publikumsmæssigt og kunstnerisk gik galt for den tidligere operaledelse. Var problemet, at operaen i København ikke fik skabt sin egen profil? Lignede repertoiret alt for meget repertoiret i alle andre operahuse? Var det gennemsnitlige musikalske niveau ikke højt nok? Det er spørgsmål, som man må gennemtænke i forbindelse med udnævnelsen af en ny operachef.

Men sidst og ikke mindst synes jeg, at den tidligere bestyrelse, som tankeløst har ladet sig forblænde af prognoser, som havde begge ben solidt plantet i den blå luft, må erkende sit ansvar. Den må med Uffe Ellemann-Jensen i spidsen løbe spidsrod mellem alle kongerigets kulturelle fonde for at få givet den kongelige opera det operakor, den fortjener. Det skal ikke være gratis, havde jeg nær sagt, at have ikke blot sovet, men snorket i timen.