Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Bertel Haarder: Lad os få en bevægelse for butiksvenner og venligbutikker

Nethandlen kvæler de lokale butikker. Lokalsamfundene er i forvejen drænet for bl.a. skoler, rådhuse og plejehjem. Det er på tide at få skabt en folkelig bevægelse i lighed med »Venligboerne«.

købmand
De lokale købmandsforretninger kan ikke overleve nethandlen. Det kræver en ny folkelig bevægelse, »Butiksvennerne«, som kan være med til at modvirke, at lokalsamfundene bliver drænet for butikker. Arkivfoto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

»Venligboerne« var oprindeligt et folkeligt forankret initiativ, som gik ud på, at hvad vi end mener om udlændingepolitikken, skal vi være ordentlige imod de mennesker, der skal blive her. Det handlede om, hvad vi hver især kan gøre der, hvor vi er sat, men det blev desværre ødelagt af politiserende kræfter, der ville spænde bevægelsen for en politisk vogn.

Bertel Haarder Fold sammen
Læs mere

Kunne vi ikke etablere en tilsvarende bevægelse, »Butiksvennerne«, baseret på en folkelig bekymring over udsigten til et butiksliv i frit fald?

Nethandlen har antaget voldsomme dimensioner. Der sendes stadigt flere pakker fra Kina til danske forbrugere. Amazon forbereder det helt store fremstød i det kommende år. Det kan kun ende galt for mange butikker og supermarkeder og for den kvalitet og rådgivning, man kan få der.

I forvejen er lokalsamfundene af mange gode grunde blevet drænet for skoler, rådhuse, skattecentre, politistationer, plejehjem, hospitaler, bankfilialer osv. Lige før jul lukkede Top-Toy, der står bag Fætter BR, bl.a. fordi andelen af net-indkøb på et år voksede fra 14 til 17 procent. Samtidig faldt danske butikkers andel af net-indkøbene fra 82 pct. i 2015 til 62 pct. i 2018 (Ifølge Berlingske Business 3. januar og Foreningen for Dansk Internethandel). Det er endnu værre i Storbritannien.

»Som forbrugere har vi den ultimative magt over udviklingen, hvis tilstrækkeligt mange lader sig drive af et helhedssyn og udviser en vis indkøbsmoral.«


Indkøbsmoral

Lad os undgå lovmæssige restriktioner, som man tidligere har set i form af lukkeloven og helligdagslovgivningen m.v. Lad os i stedet mobilisere den enkeltes omtanke og ansvarsfølelse over for fællesskabet. Som forbrugere har vi den ultimative magt over udviklingen, hvis tilstrækkeligt mange lader sig drive af et helhedssyn og udviser en vis indkøbsmoral.

Da jeg med familien boede i Aalborg var der en butik for enden af gaden, hvor vi købte alle småtingene, og hvad vi ellers havde glemt på indkøbsturen til Bilka. Butikken gik nedenom og hjem på grund af vores indkøbsadfærd. Nu er der sket det samme i den lille landsby i Odsherred, hvor vi har sommerhus. Det er bl.a. Rema 1000, der har ryddet egnen for butikker. Stor var glæden, da butikken igen åbnede sidste sommer. Men hvor længe?

Der er flere mulige løsninger for butikkerne og butikskæderne. De kan gå sammen om nethandlen, ligesom aviserne overlever ved at fusionere og udbygge deres netaviser, jf. Sjællandske Mediers store succes. En mulighed er naturligvis at samarbejde med Amazon m.fl. og drage nytte af deres data. Men Amazon vil tage sig betalt og æde af den reducerede avance – uden nævneværdig skattebetaling i Danmark.

Lad os i stedet kalde på forbrugerne. Det store flertal, for hvem priserne ikke betyder alt, kunne være mere bevidst om, hvor indkøbene lægges. Hvis vi gerne vil have en butik til at overleve, så lad os foretage vore indkøb dér, fysisk eller via nettet. En løsning kan også være fællesskaber, hvor vi forpligter os til et vist salg eller på anden måde er loyale over for det fælles bedste.

Et flot initiativ er taget af Dagrofa (dagligvarebutikker), De samvirkende Købmænd, KFI Erhvervsdrivende Fond og BK Nord (Arkitekter og ingeniører). De har udarbejdet en »drejebog for lokalsamfund og ildsjæle til etablering af en bæredygtig dagligvarebutik i mindre bysamfund.« Det kan være låneforeninger, der finansierer den lokale købmand, eller et ejendomsselskab. Helt i pagt med tidsånden og dansk foreningstradition. Der er detaljerede råd vedrørende bestyrelser, anpartsstørrelser, tegningsperioder osv.

Tillid og ordentlighed

2018 blev året, hvor vi alle blev bevidst om, at vort samfund alene hænger sammen i kraft af tillid og ordentlighed. Tillid til banken, til skattevæsenet og tillid til, at alle vore rettigheder og de offentlige ydelser ikke misbruges. Hvis alle gjorde deres yderste for at reducere arbejdsindsatsen og skattebetalingen og gaflede offentlige ydelser til sig, meldte sig syge osv., ville samfundet bryde sammen. Det er ikke nok, at vi holder os inden for lovens bogstav. Selv om noget er lovligt, kan det godt være tovligt.

Samfundsmoral og gensidig tillid er som det »mørke stof« i Stephen Hawkings univers. Vi kan ikke se det, men vi ved, at det udgør 80 pct. af universets masse og holder alting sammen.

Når vi erkender betydningen heraf, hvorfor så lade den rene, kyniske, økonomiske beregning være enerådende i forhold til vore indkøb? Hvorfor ikke tage hensyn til butikkernes overlevelse, når vi handler? Ligesom vi tager hensyn til miljø og klima.

Lad os bruge den danske foreningsmodel og få opmærksomhed på nærbutikkernes overlevelse, før det er for sent. Lad os melde ud som »butiksvenner« og få andre til at gøre det samme. De butikker, der vil bruge det i markedsføringen, kunne jo markere sig som »venligbutikker« og lægge ekstra vægt på kundevenlighed.