Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Bertel Haarder: Dannelse skal ud af humanioras overherredømme

Foto:  Steffen Ortmann og  Asger Ladefoged.
Læs mere
Fold sammen

Betegnelsen »uddannelse« bliver efterhånden anvendt så ukritisk, at man får lyst til at forbyde brugen af ordet i uddannelsesdebatter. Det ville tvinge debattørerne til at forklare, hvad det er, der er så godt ved uddannelse. Ofte betegner uddannelse alt, hvad der er godt – og dermed ingenting. Og uddannelse er jo ikke altid godt. Uddannelse kan være både forkert og for meget af det gode, så sandt som uddannelseskrav kan misbruges til at opstille unødige hindringer for ikke-uddannede, som visse personaleorganisationer gerne vil holde ude.

Noget lignende gælder begrebet »dannelse«. Efter årtiers nedvurdering af »50ernes dannelsesskole« er begrebet dannelse i dag blevet et mantra for alt, hvad der har med indhold, kultur og kvalitet at gøre. Man holder dannelsesbegrebet op imod økonomitænkning, effektiviseringer og test af faglige kundskaber, men ofte ender det i overfladiske betragtninger om nødvendigheden af humanistiske studier og tid til at tænke – som om humaniora har monopol på dannelse, og som om en gennemsnitsstuderende med 30 timers studiearbejde om ugen ikke har tid nok!

Hvis man afstår fra at anvende begrebet dannelse, så kan man i stedet indkredse det, man har på hjerte, ved at opregne nogle »tegn på dannelse« og tegn på det modsatte.

Fx må nogle af dannelsens modsætninger være uvidenhed, udygtighed, historieløshed, kulturløshed, navlebeskuelse og ligegyldighed. Hvoraf man kan slutte, at »tegn på dannelse« fx kan være øvelse og viden, herunder historisk viden, sans for fælles kulturelle værdier og forestillinger om, hvad der er vigtigere end hvad.

Med den vinkel på dannelse må man desværre konkludere, at det står rigtig dårligt til. Viden er ikke i høj kurs. Mange har tilmed ment, at viden ikke er nødvendig i det moderne informationssamfund. Det er den direkte vej til fake news og de manipulationer med fakta, der er blevet folkestyrets svøbe i hele verden.

Endnu værre står det til med den historiske dimension efter årtiers pluklæsning og emneundervisning. Forhåbentlig kan historiekanonen og de nye krav om kronologi i historieundervisningen udfylde nogle af de gabende huller i elevernes viden.

Dannelsen må ud af humanioras overherredømme. Naturvidenskab og teknik kan også rumme dannelseselementer. Det er et tegn på dannelse at beherske et fagområde. At have øvet sig så meget, at man kan et håndværk eller et instrument til perfektion. At have menneskekundskab, erhvervet gennem et levet liv.

Undervisningsministeren skal have tak for, at årets Sorø-møde sætter fokus på dannelse. Det kan blive frugtbart, især hvis de mange uddannelsesfolk kan tænke ud af deres velkendte selvbekræftende boble og mobilisere både selvkritik og visioner. Vel er der sparet, men der er ressourcer nok til, at meget kan løftes, herunder tegn på dannelse.