Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Berlingske padler rundt i symfoniorkester-sag

Foto: Ebbe Frej og Torben Christensen Fold sammen
Læs mere

Berlingskes leder 9. juli padler på mærkværdigste vis rundt i den aktuelle symfoniorkestersituation uden egentlig retning og budskab, og hvilende på en række falske præmisser. Først og fremmest hviler lederen på den antagelse, at en beskæring af kulturområdet er givet på forhånd. Det er det ikke. At beskære kulturområdet er en politisk prioritering, som jeg indtil videre ikke har hørt andre argumenter for, end at »det skal vi bare«.

Dertil er det indlysende modargument: »Nej, det skal vi ikke, man kan bare lade være.« Et rigt og mangfoldigt kunst- og kulturliv, som betyder, at vi som mennesker kan få kulturelle oplevelser og udfolde os kreativt, gør os stærkere og klogere som mennesker og som samfund.

Dernæst padler lederen rundt i en underlig argumentationspøl, som vistnok skal stille den symfoniske musik over for kulturarvsmuseer med en påpegning af, hvor meget man kan fremme Skagensmalerne, hvis man nedlægger et orkester: »Hvis nu den klassiske musik handlede om kultur og dannelse, ja, så skal den selvfølgelig støttes, og endda mere end i dag,« skrives der. Underforstået at orkestrene aktuelt ikke formidler kultur og ikke er centrale for samfundets dannelsesniveau? Det antydes endda, at musikelskerne måske slet ikke ser sig selv som en del af dansk dannelses- og kulturliv.

Her hopper kæden efter min mening fuldstændig af. Man kan beskylde klassisk musik for meget, men kultur og dannelse handler denne mange hundrede år gamle, og stadig fornyende musikgenre i særdeleshed om. Jeg har arbejdet med området i mange år og møder sjældent mennesker med så stærk en rodfæstelse i vores fælles kulturliv som netop det klassiske musikpublikum.

Det fremgår med al uønskelig tydelighed, at lederen ikke er inde i sit stof og ikke ved, hvad den aktuelle orkestersituation drejer sig om. Den drejer sig om, at kulturministeren har ønsket at deltage i den herskende, falske modstilling mellem hovedstad og provins og sendt penge fra et sjællandsk orkester til Fyn og Jylland. Den handler også om den falske opfattelse af, at alt hvad der ligger øst for Storebælt er lig hovedstad med det resultat, at hele Sjælland nu risikerer at miste et landsdelsorkester. Og endelig handler sagen om, at der træffes beslutninger uden faglig indsigt (ligesom lederen ej heller er tynget af en sådan) og uden en fremadpegende kulturpolitisk vision.

Helt skørt bliver det, når lederen trøster Mette Bock med, at det sørme må være svært at danne sig et klart billede af tingene, med de mange pressionsgrupper derude i kulturlivet. Der findes ingen interesseorganisation for klassisk musik, intet »Bæredygtigt Landbrug« inden for musikkens eller kulturens område. Man har derimod som magtfuld minister uendelige muligheder for at erhverve sig kulturfaglig viden og indsigt, hvis man ønsker den slags som grundlag for sin politik og sine beslutninger.