Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Bente Dalsbæk: Jeg har valgtinitus

Jeg vil gerne bede om mere forudsigelighed!

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De har buldret og braget længe, valgtrommerne, og kommentatorer af alle slags har udnævnt den ene efter den anden dato til at være »The one«. De datoer er blevet passeret én efter én henover foråret, men nu skulle det (vistnok) være sådan, at torsdag bliver dagen, hvor Dagen bliver annonceret.

Det skulle hælde mere til et »sikkert og vist« end til et »vistnok«, da alle kilder i alle partier tilsyneladende nu synger så meget med ét næb, at selv DRs ellers besindige Ask Rostrup efter eget udsagn har væddet en flaske Barolo på, at det er torsdag.

I dag annoncerede Statsministeren så en velfærdsindsprøjtning på ganske mange milliarder, og udspillene og kampagnerne er den seneste tid faldet så tæt som gaverne til en konfirmation i Curlingland – der har ikke været nogen ende på, hvad der er gjort og hvad man vil gøre for Danmark, dersom man vinder valget. Og den slags skal man jo selv tro på, hvis man er statsminister, uagtet målingerne. Socialdemokraterne har vist også - belært af erfaringerne - allerede lavet formandskabalen, hvis nøglerne skal returneres til de andre. Det ville nok også være sådan, dersom statsministerens havde en anden farve. Alt er faktisk ganske forudsigeligt, også at de dér valgtrommer efterhånden har gjort mig døv overfor, hvad der i virkeligheden bliver ment og tænkt om vores fælles fremtid.

Netop derfor er det lige før, at jeg gerne vil bede om mere forudsigelighed. Det er lige før, at jeg godt kunne gå hen og få en veneration for at indføre fast valgperiode – altså hele grundlovsændringshalløjet selvfølgelig ufortalt.

FORTALERE FOR DEN model siger, at det vil skabe mere arbejdsro, og der ikke vil være den nuværende usikkerhed om, hvor længe man skal sove med støvlerne på. Og det kan der være noget om, for samtlige politikere er i denne omgang kravlet til køjs med fodtøjet på så længe, at der må være adskillige der nu døjer med fodsvamp. Til gengæld tror jeg, at vi er flere vælgere, der døjer med noget andet. Nemlig en øredøvende larm fra valgtrommerne, der gør det svært at se på den anden side af larmen, nemlig dér på listen, hvor blyanten gerne skulle slå to streger.

JEG KAN IKKE sige mig fri for at være lidt draget af en model, hvor jeg hvert fjerde år på en præcis dato vidste præcis hvad jeg skulle; Nemlig stemme om, hvem der skal have hånden på roret de næste fire år. Problemet er, at det nok ikke ville betyde en kontinuerlig resultatorienteret periode. En siddende statsminiser vil miste muligheden for at udnytte en popularitetsbølge, og ville samtidig nok også have for stort incitament til at time politiske udgifter ift. valgdatoen, som valgforsker Martin Vinæs har forklaret. Men spørgsmålet er, om det ikke sker alligevel, Velfærdsudspil og andre generøsiteter de seneste uger taget i betragtning. Oppositionen: Mon ikke de blot vil gøre endnu mere for at underminere den siddende statsministers troværdighed. Og så er vi lige vidt.

DEN NUVÆRENDE LARM ville nok i stedet brede sig så meget udover den fireårs periode, at jeg og andre ville få permanent valgtinitus.