Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Bent Winther: Hvad må man sige i det store omklædningsrum?

»Så kan man overhovedet stole på mænd med store egoer?«

Modelfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Hvad taler mænd egentlig om i omklædningsrummet? Det kan jo være svært at svare på, når man ikke har været i dem allesammen, og kvinder ved det i hvert fald slet ikke. Men emnet er brandvarmt og nysgerrigheden stor efter Donald Trumps »grab them by the pussy«-udtalelser fra for 11 år siden. Der er jo bare tale om »lockerroom-talk« (mandehørm) – sådan noget mænd taler om, når de efter træningen sidder svedige og puster ud, tager bad og klæder om, og hvor der absolut ikke er kvinder til stede, sagde kandidaten og beklagede.

Hvad man må, kan og ikke mindst bør afholde sig fra at sige i ikke bare det lille, men også det store virtuelle omklædningsrum fik en tur mere i debatmøllen i denne uge. En bog blev forsøgt standset, men så greb frihedskæmperne fra Rådhuspladsen ind.

Avisen Politiken, som tidligere har sagt undskyld for at bringe Muhammedtegningerne i et forlig med profetens efterkommere, gik nu forrest mod »byrettens censur« og for det frie ord.

Og regeringen, som ellers ikke ønsker at lægge begrænsninger på ret mange ytringer, vil til gengæld kunne lukke hjemmesider og forbyde deling af visse opslag på Facebook. Ytringsfriheden er fuld af paradokser, og frihedsrettighedernes stolte fane er en, man hejser, når der er brug for mere vand på ens mølle.

Når mænd snakker

Men først til mændenes omklædningsrum. Hvad er egentlig problemet, spurgte nogle. Donald Trump siger jo så meget. I dagene efter afsløringen af de famøse pussy-udtalelser var præsidentkandidatens støtter på banen. Den amerikanske TV-kommentator Gina Loud sagde:

»Jeg kender folk, som jeg elsker, der har sagt meget værre ting.«

På Facebook skrev politisk kommentator Henrik Qvortrup: »Hånden på hjertet, alle I forargede: Har I aldrig i et lukket forum (en pigemiddag, et redaktionsmøde, i et omklædningsrum, whatever) sagt noget lige så dumt som Trump?«

Samme sted skrev Berlingskes USA-korrespondent, Kristian Mouritzen:

»Man kan som dansker mene, at amerikanerne er bornerte og går for højt op i Trumps sexisme. Herregud, manden gør jo ikke andet, end alle mænd gør, når de sidder i et omklædningsrum… Sludder. Jeg kan ikke mindes, at mine venner nogensinde har talt så nedladende om kvinder.«

Samtidig er amerikanske journalister gået på jagt efter atleter for at høre, hvad de så snakker om i det der omklædningsrum. En af stjernerne i amerikansk fodbold, Chris Kluwe, skrev direkte til Trump:

»I otte år var jeg i et NFL-omklædningsrum selve definitionen på et macho alfahanmiljø... Vi havde aldrig nogen, der sagde noget så groft og nedladende som det, du gjorde på den optagelse.«

Det virtuelle omklædningsrum

Måske man må konstatere, at der er forskel på de omklædningsrum, mænd befinder sig i. For Trump rammer det, han sagde efterfølgende i en duel med Hillary Clinton måske hårdere. Her forklarede han, at han aldrig har forgrebet sig på kvinder mod deres vilje. En række kvinder, som han har mødt på sin vej, er tydeligvis uenige.

Så udover Trump, kvinder og hurtige biler, vinterdæk, øl, priser på ejerlejligheder, et deprimerende dansk landshold, som gudhjælpemig tabte 0-1 til Montenegro – et land med 600.000 indbyggere – økseklovne, og hvor dumme de er i Skat, hvad har så ellers været på dagsordenen i det store og det lille omklædningsrum i denne uge?

Ytringsfrihed, selvfølgelig. Jakob Scharf – tidigere chef for PET gennem syv år – er en mand, hvis ego måske er det nærmeste, man i Danmark kommer Donald Trumps. Nu har han medvirket i en bog om sig selv. Byretten nedlagde fogedforbud, og Scharf, som havde underskrevet en erklæring om at søge tilladelse i den hemmelige tjeneste, før han åbnede munden i længere tid ad gangen, slæbes nu – formentlig – i retten.

Så kan man overhovedet stole på mænd med store egoer? Hvad med Vladimir Putin og Recep Erdoğan? Tænketanken Justitias direktør, Jakob Mchangama, mente i ugens løb, at Danmark er ved at ligne netop Rusland og Tyrkiet i sine forsøg på at lukke ubehagelige hjemmesider, som lugter af terror.

Regeringen fremlagde i denne uge endnu en pakke til antiradikalisering af unge islamister, som er kommet på afveje. Et af forslagene er, at myndighederne fremover skal kunne blokere hjemmesider, og det bliver forbudt at dele materiale på nettet, som hylder terror.

Racismeparagraffen

Samme Mchangama, mente desuden, at ordførerne fra Dansk Folkeparti og de Konservative ikke havde nærlæst teksten i udspillet. Af papirerne fremgår det nemlig, at politiet »konsekvent og af egen drift« også skal gå efter overtrædelse af racismeparagraffen og hadsk tale.

Der skal så at sige sættes ind mod udgydelserne på begge sider i det virtuelle omklædningsrum. Og netop racismeparagraffen vil K og DF gerne have afskaffet.

Var der nogen, der stod sammen om at kæmpe for ytringsfriheden, da Muhammedkrisen stod på, var det Dansk Folkeparti, Venstre og frontløbere for det frie ord som Jacob Mchangama. Nu er de endt på hver sit hold. Dagsordenen er skiftet, og nye venskaber opstår, ligesom efter kampen under bruseren.

Bent Winther er samfundsredaktør på Berlingske.