Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Beklager - ikke dygtig nok til en erhvervsuddannelse

Tina Voldby: Hvis erhvervsuddannelserne bliver ved at fungere som varmestuer for unge, som ikke findes egnede til gymnasiet, når vi ikke målet om lavere frafald. Der er brug for dygtige og fagligt stærke elever, som brænder for deres fag, og ikke mindst et bedre image, og derfor bør der indføres adgangskrav på de enkelte erhvervsuddannelser.

Danmark er afhængigt af erhvervsuddannelser med høj kvalitet, og der burde herske respekt om skolerne, der sammen med praktikvirksomhederne hver dag stræber efter at uddanne den private sektors fremtidige arbejdskraft. Men respekten mangler, og skolerne skal aktuelt lukke revl og krat ind, hvilket bl.a. resulterer i et stort frafald og et blakket image. Fold sammen
Læs mere