Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Bane til Billund - økonomisk galimatias

Legotoget. Når vi regner alle konsekvenserne af Legotoget sammen, viser resultatet et stort tab for samfundet på 1,4 milliarder kroner. Tabet for samfundet er mere end dobbelt så stort som den oprindelige investering.

Jernbanen til Billund, også kendt som Legotoget, er et exceptionelt dårligt projekt. Alligevel er det blevet en del af togfondaftalen. Man må selvfølgelig anerkende, at det kan være en legitim politisk interesse at ville tilgodese Vejleområdet, men det er svært at se fornuften i at gøre det på en måde, der koster så mange penge, og giver så små fordele.

Trafikstyrelsen har analyseret projektet i en rapport fra juni 2012, og peger på en forlængelse af jernbanen Vejle-Jelling videre til Billund Lufthavn og Legoland som den bedste løsning. Vi vil gennemgå hovedkonklusionerne herfra. Disse konklusioner har været kendte i de politiske forhandlinger om togfonden.

Lad os begynde med trafikken. En togforbindelse giver jo kun mening, hvis den faktisk bliver brugt. Busser har i dag en markedsandel på 3-4 pct. og Legotoget forventes omtrent at ville fordoble markedsandelen for kollektiv trafik. Skønnet bygger på erfaringstal for hvor mange, der benytter toget andre steder, når man tager højde for, hvor man skal rejse til og fra, og hvor langt der er fra togstationen til rejsemålet.

Samlet forventes Legotoget at få 800.000 passagerer per år i 2020, stigende til knap en million i 2030. Navnet »Legotoget« passer faktisk ret godt, idet der forventes flere togpassagerer til Legoland end til Billund Lufthavn. Togpassagerne vil opnå en tidsbesparelse på 10-20 minutter i forhold til, hvis de tog bussen, afhængig af, hvor de skal hen.

Legobanen koster 750 mio. kr. at bygge. Hertil kommer, at den efterfølgende drift vil give et tab på 50 millioner kr. om året. Med en million passagerer er driftsunderskuddet godt 50 kr. per passager.

Ser vi på miljø og trængsel er der ikke noget at hente. Der kan undværes nogle rutebiler, men til gengæld vil der skulle køres med en masse ret tomme tog. Men der er også nødt til at være en vis frekvens hvis det overhovedet skal være attraktivt som tilbringer til lufthavnen. Man vil ikke kunne mærke forskel på trafikken på vejene. Sammenlagt har Trafikstyrelsen beregnet, at projektet er skadeligt for miljøet.

DET ER FAST praksis at lave en samfundsøkonomisk vurdering af infrastrukturprojekter. Den samfundsøkonomiske vurdering er en støtte til den politiske beslutningsproces og giver en sammenfatning af et projekts effekter, målt i kroner og øre. Man kan sige, at målestokken for, om et projekt giver samfundsøkonomisk overskud eller ej, er, om en gennemsnitsperson ville »købe« projektet selv, hvis vedkommende selv skulle betale og selv opnåede alle projektets fordele såvel som gener.

Der tages højde for mange ting. Blandt andet hvordan danskere normalt prioriterer mellem tid og penge, hvordan skatter og afgifter fordeles, hvordan offentlige udgifter finansieres og hvad forurening og trafikuheld koster i bred forstand. Alle poster beregnes over en lang tidshorisont og resultatet sammenfattes i et enkelt tal.

Når vi regner alle konsekvenserne af Legotoget sammen, viser resultatet et stort tab for samfundet på 1,4 milliarder kroner. Tabet for samfundet er mere end dobbelt så stort som den oprindelige investering. Det er et ualmindeligt ringe projekt. På plussiden har vi nogle passagerer, som sparer noget tid. Staten får nogle billetindtægter og der kan spares nogle busser. Samlet er der plusser for 0,6 milliarder kroner. Tabene udgør derimod tilsammen to milliarder kroner. Selve anlægget af banen, vedligehold af banen og driften af togene er store tabsposter. Desuden skal statens underskud på projektet finansieres gennem højere skatter, hvilket medfører et yderligere tab.

MAN KAN OGSÅ sammenfatte tallene således: togpassagerne sparer rejsetid svarende til 0,3 milliarder kroner. Det betaler resten af samfundet 1,7 milliarder for. Det ville være en langt bedre udnyttelse af samfundets ressourcer, hvis man blot gav, lad os sige, en halv milliard til lokalområdet, kvit og frit, og til gengæld droppede Legotoget.

Produktivitetskommissionen har for nyligt opgjort det danske samfunds tab som følge af offentlige investeringer i samfundsøkonomisk urentable infrastrukturprojekter de sidste ti år til 21 mia. kr. Med Legotoget vil dette tal vokse med 1,4 mia. kr.

DANSK FOLKEPARTIS trafikordfører Kim Christiansens udtalte i forbindelse med Legotoget til Berlingske (15/1) at »økonomi kun er én ud af mange overvejelser, der ligger til grund for nye infrastrukturprojekter«, og »det handler også om, at vi som politikere ønsker at få flere bilister ind i togene, og det er der miljømæssigt og trængselsmæssigt god fornuft i«. Kim Christiansen haft mulighed for at læse Trafikstyrelsens rapport, som viser, at der ingen miljø- og trængselsmæssige gevinster er at hente ved Legotoget.

Tværtimod forringer projektet miljøet og gør stort set ingen forskel for trængslen. Det er ligeledes forkert at sætte miljø og trængsel i modsætning til den økonomiske analyse. Det er netop en væsentlig del af den samfundsøkonomiske analyse at indregne miljø og trængsel i en samlet vurdering.