Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ateister med muslimsk baggrund er de virkeligt forfulgte

»Ja, Bibelen er mindst ligeså voldelig og hadefuld som Koranen, når man nærlæser teksten. Men i 2016 er der ikke længere nogen præster, der prædiker dødsstraf for ikke-troende. Men det er der imamer, der gør.«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Udenfor stod fire politibetjente med maskinpistoler klar i hænderne, en politibil og flere andre betjente. Indenfor bestod velkomstkomiteen af PET-agenter og livvagter. Af med bæltet. Tasker og overtøj gennem scanneren. Og så en kropsvisitering. Velkommen til et debatarrangement i 2016, når emnet er ateister med muslimsk kulturbaggrund.

Arrangementet foregik på Christiansborg, og anledningen var udgivelsen afden danske oversættelse af Waleed al-Husseins bog »Allahs fængsel«. Hans historie er gribende. Fængsel og tortur fordi han på nettet stillede kritiske spørgsmål om islam. Og det var endda på Vestbredden i Palæstina, som tidligere har været blandt de mest sekulære af de arabiske lande.

Flugt til Jordan og asyl i Frankrig, hvor man kunne unde ham at kunne være i fred og sikkerhed. Her lever han dog nu under politibeskyttelse, fordi han har oprettet en forening for eks-muslimer. Så meget for den enkeltes ret til at tro og tænke som man vil i et af verdens ældste demokratier.

Ifølge Waleed al-Hussein er Frankrig, Tyskland og Sverige i dag de værste lande i Europa at leve i, hvis man som han er frafalden muslim. Han sagde også, at for 15 år siden var Frankrig, som Danmark er i dag. Hvordan er Danmark om 15 år?

Derefter fortalte Naser Khader om, hvordan de muslimske miljøer i Danmark gradvis er blevet mere fundamentalistiske, siden han kom til Danmark i 1970erne. Han rejste også spørgsmålet, om der i dag er behov for en forening for eks-muslimer i Danmark.

Efter pausen fortalte tre danske ateister med muslimsk baggrund deres historie. Kun én stod dog frem med navn, nemlig Ercan Alici, som Information bragte et portræt af samme dag. Den anden var til stede, men ville ikke have offentliggjort sit navn og ansigt. Han sagde, han havde små børn og boede i ghettoen, så han skulle ikke nyde noget. Den sidste var anonym og kun til stede i form af et brev, der blev læst op af redaktør Bjarke Larsen. Hun ville være kommet og stået frem, men ombestemte sig i sidste øjeblik. Hun turde ikke.

Undertrykkelse i alle religioner

I spørgsmålet om, hvordan vi sikrer eks-muslimers ret til at tænke og tro frit og leve deres liv, som de ønsker, er der to grøfter, vi skal passe på ikke at falde i. Den ene er at se problemet ud fra en dansk, kulturkristen position som noget, der alene har med islam at gøre.

Mange mennesker har haft store problemer efter at have forladt et kristent religiøst fællesskab. Danske ateister med baggrund i Pinsekirken og Jehovas Vidner kan fortælle om miljøer med social kontrol, hvor det opfattes som illoyalt at stille spørgsmål ved tro. Dernæst årelange løsrivelsesforløb med psykologiske udfordringer med kognitivt at skulle tilpasse sig en anden virkelighed. Endelig tab af relationer til venner og familie, efter at de har frasagt sig deres tro.

Flere af disse tidligere religiøse støtter hinanden i netværket Eftertro, der også omfatter eks-muslimer. Eftertro har rådgivere, der er enten socialrådgivere eller tidligere religiøse, som selv har været igennem processen med at forlade et trossamfund.

Den anden grøft er relativering ud fra en humanistisk position. Uanset problemerne for ateister med baggrund i andre religiøse miljøer, er jeg ikke stødt på eksempler på overfald, trusler og vold.

Ja, Bibelen er mindst ligeså voldelig og hadefuld som Koranen, når man nærlæser teksten. Men i 2016 er der ikke længere nogen præster, der prædiker dødsstraf for ikke-troende. Men det er der imamer, der gør. Selvom der er masser af ligheder mellem religionerne og deres syn på »de andre«, er der en gradsforskel, når vi taler om eks-muslimer.

Hvor galt det kan gå, kan man se i Deeyah Khansnye dokumentar »Exposure – Islam’s Non-Believers«. Her fortæller eks-muslimer i Storbritannien om, hvordan de er blevet udstødt, har fået dødstrusler eller har været udsat for vold, endda fra familiemedlemmer. Alene fordi de har forladt islam og er blevet ateister. Filmen er lavet i samarbejde med eks-muslimen og menneskerettighedsaktivisten Maryam Namazie og Council of Ex-Muslims of Britain i Storbritannien, der er en søsterforening til Waleed al-Husseins forening i Frankrig. Foreningen er over ti år gammel, og medlemmerne hjælper mennesker over hele verden ud af fundamentalistiske miljøer. Der findes lignende foreninger i en del andre lande, endda i Marokko.

At truslen mod frafaldne muslimer er reel, ses hos forfattere og debattører som Salman Rushdie og Ayaan Hirsi Ali, der ligesom Naser Khader lever under konstant politibeskyttelse. Endnu værre er de dræbte ateistiske bloggere i Bangladesh og de mange lande med muslimsk majoritet, der har dødstraf for ateisme og for at være frafalden fra islam. Og så til den sædvanlige besværgelse.

Nej, ikke alle eks-muslimer oplever problemer og nej, ikke alle muslimer kunne finde på noget af ovenstående over for eks-muslimer. Det ændrer dog ikke på, at der er et reelt problem. Ateister med muslimsk baggrund er de virkeligt forfulgte. De er minoriteten i minoriteten, og de om nogen fortjener støtte og hjælp fra samfundet.