Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

At vise hensyn

Måske finder det moderne menneske tilbage til sin grundlæggende adfærdsnorm.

Trafik. Cyklister og bilister kæmper om pladsen ved det store kryds ved Dronning Louises bro og Nørre Søgade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Planerne om Formel 1 i København rejser spørgsmål om, hvad storbyen kan og bør bruges til, og hvad man som beboer bør tåle. At lægge en Formel 1-bane i gader med boliger tilsidesætter i uacceptabel grad hensynet til de medborgere, der bor langs ruten. Der er på ingen måde tale om en naturlig udvikling af storbyen, som de uheldige må forvente finder sted lige uden for deres vinduer.

Hvor der i den indre by er givet natbevilling til støjende og forurenende beværtninger, trues naboernes livskvalitet og sundhed. Der gøres slet ikke nok for at sikre de udsatte medborgeres nattesøvn og trygge hjemlige omgivelser. Mange af de besøgende på disse udskænkningssteder mener, at de har ret til at more sig uden hensyn til konsekvenserne for deres medmennesker. Og de mister hurtigt den sidste rest af hæmninger, som aftenen skrider frem.

De mange bygge- og renoveringsprojekter i det centrale København gennemføres alt for ofte uden hensyn til naboerne. Forplejningsskure i tre/fire etager, containere og kraner placeres tilfældigt og uden tanke for færden til og fra boligerne i kvarteret.

Byggepladserne er ofte svinske, og udsynet til dem fra nabo- og genbo­ejendomme­ er en daglig belastning. Der tages helt enkelt ikke hensyn til omgivelserne. I større europæiske hovedstæder som Paris og Rom er man ikke bange for at bruge penge på ordnede og ofte ligefrem smukke byggepladser. Man pakker bygninger under renoveringer ind i store billedgengivelser af bygningen, så man skal helt tæt på for overhovedet at opdage byggeprojektet. Et aktuelt københavnsk eksempel på dette er renoveringen af Sankt Pauls Kirkes tårn.

København er en cykelby. Cyklisterne forkæles af bystyret i en sådan grad, at de efterhånden mener sig berettiget til at fare af sted med foragt for andre trafikanter. Og når de – ofte med fortovet til hjælp – når deres bestemmelsessted, smider de deres cykler i bunker eller tøjrer dem på tværs af fortovet uden at bekymre sig om de gåendes muligheder for passage. Denne manglende hensyntagen kan ikke undskyldes med mangel på etablerede cykelparkeringspladser.

Cykelcross i Kgs. Have

Kongens Have er på sommerdage et mylder af mennesker, der solbader, picnicer og leger. Efter en sådan dag flyder pizza­bakker, krus og flasker med mere overalt på græsset. Det til trods for, at man ved indgangene bydes velkommen med en indtrængende opfordring om at rydde op efter sig. Der er forbud mod at cykle i Kongens Have. Men det forhindrer ikke cyklister i alle aldre i at »slalomme« sig frem mellem fodgængere på stierne eller lege cykelcross hen over havens græsplæner. Forbudet mod cykling skal sikre, at alle – også ældre, handicappede og legende børn – trygt kan færdes i og opholde sig i haven.

På en københavnsk kirkegård er der en askefælles gravplads med et lille monument i form af en stenopsats med et kors og indskriften: »Ukendt for mennesker. Kendt af Gud.« Ingen kan være i tvivl om, at denne lille enklave er et sted, hvor sørgende efterladte i stille eftertænksomhed kan mindes deres savnede kære. Alligevel møder man jævnligt mennesker, som smider deres cykler på den lille plæne og breder et tæppe ud til picnic eller solbadning. Eller bruger plænen til at træne kampsport eller andre lege. At der ikke her af alle steder kan tages hensyn til andre menneskers følelser og behov for fred og ro er ikke til at forstå.

At leje sin bolig ud gennem Airbnb er i eksplosiv udvikling. Dette sker i etage­ejendomme uden hensyn til de gener og risici, som påføres naboer og genboer. Den hellige almindelige deleøkonomi føres i marken for denne vanskeligt kontrollerbare praksis. Der er i virkeligheden tale om en social foranstaltning til gavn for den enlige mor eller for familier med flere børn, der ellers ikke har råd til en storbyferie, hævdes det. Udlejningen er dog primært et middel til at sikre udlejeren en indtægt til øget forbrug. Men udlejningen gennem Airbnb er til forskel fra fremleje i længere perioder til ulempe for de øvrige beboere, der udsættes for et rend af »gæster«, hvis interesse for og opmærksomhed omkring ejendommens ve og vel i sagens natur kan ligge på et lille sted. Den utryghed, som denne udlejning skaber, er ikke ubegrundet.

Bliver det alles kamp mod alle?

Der findes politiske systemer, hvor det enkelte menneskes liv og livskvalitet ikke tillægges betydning. Sådan er det ikke i Danmark. Men de anførte københavnske eksempler på moderne menneskers manglende respekt for deres medmenneskers følelser og naturlige behov for en uforstyrret og tryg dagligdag giver anledning til tvivl om, hvordan fremtidens livsvilkår bliver. Alles kamp mod alle? Min interesse er min ret? Har jeg magt til at opføre mig som jeg vil, så gør jeg det? Forhåbentlig går det ikke så galt. Måske finder det moderne menneske tilbage til den grundlæggende adfærdsnorm: At vise hensyn!

Ulrik Gjesingfelt er cand. jur., pensionist og københavner.