Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»At vide hvad man ikke ved…«

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Informations- og videnssamfundet har eksisteret, siden man begyndte at hugge budskaber ind i sten. Huleboeren der ville dele en fortælling. Det krævede, at nogen faldt indenom den samme hule, eller for så vidt en hel del år senere lige kom forbi Jelling, dengang en sten kunne tåle at stå ude om natten.

I dag er informationssamfundets udfordring ikke længere at finde information. Udfordringen går mere på at vælge fra og finde rundt i mængderne. Ikke mindst for at validere, at den viden, man graver ud af internettet, er sandfærdig.

Uden at afsløre det vilde kan jeg nok godt løfte sløret for, at jeg er født i (slut) 60’erne, var barn i 70’erne og ung i 80’erne. Jeg opfatter mig selv som med i den første bølge af det, vi stadig omtaler som den nye teknologi. Jeg er på den ene side så gammel, at mit første møde med Piet Heins berømte gruk kom fra en Bjørn Wiinblad udsmykket smørebrik. Men også så ung, at jeg nåede at opleve, at der blev indrettet computerlokale, mens jeg gik i folkeskole.

»At vide hvad man ikke ved, er dog en slags alvidenhed« var et smørebriks gruk, udsmykket med en tårnhøj biblioteksstige og en engel der svævede. Kunstneren var nok nærmere sandheden om, at den ukendte viden hænger i en stor og uendelig sky, end han selv var klar over, blot få årtier senere ville være virkeligheden.

Mængden af data stiger eksplosivt. Ja, ligefrem eksponentielt. Det gør udviklingen på det teknologiske område også, hvis man spørger folkene bag Singularity University i Californien. Det kan bruges i en større sags tjeneste. Såvel i en virksomhed som i verdens udvikling. Folkene på Singularity University har som mission at uddanne og understøtte virksomheder og deres ledere til at bruge de mulige kvantespring, der ligger i teknologierne, så man får afhjulpet nogle af verdens største udfordringer for menneskeheden. Ja, undskyld højtravetheden, men det er deres fokus.

TIDEN, DER GÅR fra noget opfindes og udvikles, og til det er tilgængeligt og bruges af de fleste, bliver kortere og kortere. Det tog et lille århundrede fra telefonen blev opfundet, til det blev hver mands eje. Men kun godt 30 år for radioen og mindre end 15 år for mobiltelefonen. Teknologiens udbredelse og brug i verden udvikler sig eksponentielt. Virksomheder kan i dag nærmest opstå ud af det blå for at krystallisere sig som milliardværdier. Og uden at det ligner en boble.

Senest kommunikationstjenesten WhatsApp, som Facebook for ganske nylig købte for mere end 100 milliarder kroner. Den eksisterede slet ikke for fire år siden. Nu er det, man har købt nok ikke så meget teknologien, som det er kundedatabasen på mere end 550 millioner brugere. Men det er ikke kun det, der lever i skyerne, der kan bruge tankegangen om eksponentieludvikling og vækst.

Også langt mere jordnære idéer og projekter kan vokse sig store og endda samfundsnyttige.

Det beviste en stribe idérige unge i denne uge. De kæmpede om et ti ugers ophold på Singularity University. To skal af sted. Den ene med en vision om at bruge nye former for teknologiske datanetværk, konkret forbundet via cykellygter, som tyverirapportører, men som også i en anden potens fungerer som en form for gratis datanetværk. Den anden idé, mere jordnær, med visionen om at få nedbragt antallet der dør af hjertestop. Ambitionen er at dirigere nærmeste frivillige livredder frem til ulykkesstedet via mobiltelefonen. Og han vil i de afgørende minutter kunne være der meget før en ambulance.

Langt flere deltog i idékonkurrencen og vil bryde rammer med deres idéer og tanker. De vil kombinere naturvidenskabelig forståelse og indsigt i teknologi, med kreativ tankegang og vilje til at gøre en forskel. Det ene er det andets forudsætning. Og her er det befriende at opleve en ung generation, som måske nok ved, at der er noget, de ikke ved. Men som ikke lader sig stoppe af den grund.