Ifølge FNs Børnekonvention, har børn ret til dere egen krop. Det er afgørende vigtigt at sikre den beskyttelse, især når børn er så små, at de ikke har mulighed for at beskytte sig selv. Alligevel tillader vi i Danmark i 2015, at der i fuld lovlighed skæres i op mod 2.000 helt raske få dage gamle drenge. År efter år og med lovgivningens velsignelse.

Omskæring bliver det kaldt. Men det er at skære i drengebørn. Skære forhuden af deres penis. Der er ikke tale om et livsnødvendigt indgreb. Det er rituelt. Det er religiøst betinget. I Norge og en række andre lande er det blevet forbudt, men ikke i Danmark. Så længe der er en læge til stede, kan en rabbiner eller en imam foretage indgrebet. Fem procent af omskæringerne går galt og fører til komplikationer. I et tilfælde for nylig i så alvorlig grad, at en dreng svævede mellem liv og død.

Når det er tilladt – når noget så på mange måder set udefra vanvittigt ikke for længst er blevet forbudt, er det fordi, det handler om religiøs identitet. Tidligere overrabbiner for det jødiske samfund, Bent Lexner, der selv har omskåret op mod 1.000 drengebørn, forklarer, at det er et påbud fra Gud. Jødernes stamfader Abraham fik af Gud at vide, at han på 8. dagen for et drengebarns fødsel skulle omskære ham. På 8. dagen fuldende Guds værk ved at fjerne forhuden på barnet.

Okay. Jeg er på ingen måde antisemit. Tværtimod. Mine tætteste venner er jøder. Jeg respekterer i den grad både dem og deres tro. Jeg beundrer deres traditioner og sammenhold. Men at sådan en omgang religiøs hokuspokus og vandrehistorier skal stå over dansk lovgivning og børns rettigheder, er i den grad problematisk. Hvordan kan danske politikere forklare endsige acceptere et så middelalderligt indgreb. Eller sagt på en anden måde: Tænk, hvis alle religiøse påbud for mere end 1.000 år siden stadig var gældende og stod over lovgivningen. Nej vel, der er for længst blevet gjort op med mange religiøse påbud, når disse direkte går ind og bliver til mere end religionsfrihed.

Man kan derfor undre sig over, at noget så rituelt som at påtvinge uskyldige drengebørn at skulle miste deres helt raske forhud, stadig er tilladt i Danmark.

I et land, hvor det for år tilbage blev forbudt at kupere grises haler, er det jo ikke fordi der ikke er fokus på såvel menneskers som dyrs rettigheder. I et land, hvor der daglig er fokus på at børn også har rettigheder og at de skal forsvares.

Hvordan kan det stadig foregå?

Man sidder derfor tilbage med en underlig fornemmelse. At det netop er angsten for at virke antisemitisk og at sætte sig op imod en powerelite i det danske samfund – at dette alene gør, at politikerne lukker øjnene og svigter barnet.

»Vi må og skal gøre op med en skik, et af oldtidens regulativer, at skære et stykke af barnets pik... «, sådan sang Shu-bi-dua engang. Hermed er dette givet videre til Christiansborg.