Astrid Krag forstår tilsyneladende ikke, at ældrepleje er et kreativt arbejde

Vi har brug for en minister, som ikke går ind for at ødelægge private initiativer, fordi hun har den grundholdning, at det offentlige skal klare alt for os.

»Uheldigvis er ministerens ressortområde mennesker med uendeligt forskellige livsbehov – og en ældresektor, der i den grad har brug for nytænkning. Og præcis der titter ministerens forfladigede menneskesyn frem,« skriver May Bjerre Eiby. Mads Claus Rasmussen

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Astrid Krag er stævnet ud på det klassiske plejehjemstogt, som enhver nyudnævnt ældreminister altid gør. Hun skriver flittigt på Facebook om de skønne, ældre mennesker, hun »møder« på sin virtuelle besøgsvej. »Jeg lovede at komme tilbage med kage, når vi forhåbentlig snart vender tilbage til en hverdag, hvor corona ikke hærger,« skriver ministeren blandt andet.