Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Arbejdet skal ligne ferien mere

Mange danskere bruger ferien som en ventil for et frustreret arbejdsliv. Derfor bør vi overveje, om vi kan indrette vores arbejde, så det kommer til at ligne det, vi godt kan lide ved ferien: at vi selv bestemmer.

Foto: Kristian Brasen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I disse uger vender de fleste ansatte og ledere tilbage til arbejdspladsen efter årets absolut længste sammenhængende ferieperiode. Men har ferien mon gjort alle disse mennesker mere eller mindre motiverede? Der findes ikke forskning, der systematisk har afdækket, hvordan ferien – og altså især den allerede afholdte ferie – påvirker arbejdsmotivationen. Men hver eneste år, når sommerferien lakker mod enden, er der rigeligt med mediedækning, hvor både forskellige eksperter forklarer, hvad der sker, når arbejdstiden afløser ferietiden, og adskillige – nu arbejdsramte – personer bliver interviewet om, hvordan det er efter ferien at vende tilbage til arbejdslivet, og hvad de i øvrigt har brugt ferien på for nu at være godt rustet til igen at starte på en nærmest uendelig strøm af arbejdsdage. Før det atter ringer ud til ferie – og åbenbart meget gladere dage. For er der en ting, mediedækningen understreger, er det, at ferietiden er en meget gladere og mere motiverende tid end arbejdstiden.

Men hvorfor er ferietiden gladere – hvad er det, den gør, så det åbenbart er muligt at slide sig gennem et helt arbejdsår, før det atter er tid til sommerferie? Tænk, hvis arbejdslivet ligefrem kunne lære noget af, hvorfor ferietiden er mere motiverende, og måske endda implementere – eller håndtere – nogle af de elementer, der netop gør ferietiden så energisk, glad og motiverende! For i ferietiden vender vi hverdagen på hovedet, og vi kan gøre, hvad vi har lyst til, når vi har lyst til det. Mediedækningen af, når ferietiden bliver til arbejdstid, afslører således ikke kun, at ferietiden er den glade tid, men også at vi i ferien gør noget, der skal ruste os til atter at vende tilbage til arbejdshverdagen. Lidt grovkornet er der tre forklaringer på, hvorfor det er nødvendigt med ferier, og dermed også hvordan ferier – i modsætning til arbejdsdagligdagen – er motiverende.

For det første er der den klassiske tank-batterierne-op-ferien, som tager udgangspunkt i, at arbejdet simpelthen dræner mennesket for energi. Når det endelig bliver ferietid, er personens batteriniveau så ildevarslende lavt, at det eneste fornuftige er at tage, eller ligefrem blive sendt på, ferie. Men hvad er det så lige, som åbenbart har tæret så voldsomt på batterierne, og hvad er det ved ferien, der igen kan tanke batterierne op?

Mange mennesker oplever masser af irriterende elementer på arbejdspladsen, og det kan være alt lige fra IT-problemer, besværlige beslutningsprocesser og kolleger, der ikke yder en rimelig arbejdsindsats. Alle disse konflikter og problemer tærer på batteriniveauet, og på tank-batterierne-op- ferien kan personen genopbygge sit værn mod alle disse uønskede elementer. Ferietiden opbygger tolerancen – men kun lige indtil næste sommer, hvor tolerancen er tyndslidt og derfor atter skal bygges op. Men for mange er arbejdet ikke alene mentalt opslidende, men også fysisk krævende, og derfor er der brug for en periode med restitution, hvor kroppen igen kan komme lidt til hægterne. Når mennesker holder tank-batterierne-op-ferie, er det et udtryk for, at der er noget ved arbejdspladsen, som tærer på kræfterne, og tank-batterierne-op-logikken rummer derfor mange muligheder for, at arbejdspladsen kigger nærmere på de strukturer og konflikter, der dræner arbejdsmotivationen.

En anden ferie er kom-helt-ned-i-gear-ferien, som går ud på at kaste den travlhed og tilgængelighed, der karakteriserer den daglige arbejdsdag, over bord, og dermed tage tempoet og det konstant at være på og tilgængelig for kolleger, emails og alle mulige andre fuldstændig over bord. Mange mennesker har i dag svært ved at adskille arbejdsliv- og fritidsliv, fordi deres arbejde kan udføres når som helst og hvor som helst. Sammen med en nærmest afhængighed af konstant at være opdateret – og at holde andre opdateret om, at man er opdateret – fører det til en latent uro, der i et mere og mere dynamisk arbejdsliv med fokus på effektivitet, forandring og personlig samt faglig udvikling, ikke levner mange chancer for at dale lidt mere ned.

Kom-helt-ned-i-gear-ferien er således en nyere form for ferie, der er en konsekvens af arbejdslivets fokus på tempo og tilgængelighed. Derfor bør kom-helt-ned-i-gear-ferien give anledning til at overveje, om arbejdsdagen ganske enkelt er præget af et for højt tempo og for høje – egne såvel som andres – forventninger om tilgængelighed. Tempo og tilgængelighed kan være motiverende, men for meget af det kan være skadeligt for arbejdsmotivationen.

En tredje form for ferie er bliv-inspireret ferien. Ferien holdes i uvante rammer – eller måske rettere på måder, personen tidligere normalt ikke har holdt ferie på. Ferien giver ikke alene nye indtryk, men også mulighed for at lære nye mennesker at kende. Således er ferien et opgør med arbejdsdagligdagens mange rutiner, strukturer og tempo, der netop ikke giver mulighed for at suge ny viden og inspiration til sig fra steder eller personer, som man normalt ikke samarbejder med.

Når vi i ferietiden vender arbejdslivet på hovedet, og selv bestemmer, hvad vi laver – naturligvis underlagt en lang række sociale normer – er det motiverende, fordi vi har, hvad der inden for motivationsforskningen kaldes en høj grad af autonomi. Vi har netop muligheden for – langt hen ad vejen – selv at bestemme. Hvad vi så vælger at gøre, når vi sådan selv kan bestemme, er interessant, fordi det fortæller noget om, hvad der motiverer os. Og måske også, hvad vi savner i vores daglige arbejdsliv.

Tank-batterierne-op-, kom-helt-ned-i-gear- og bliv-inspireret-ferierne understreger, at der i arbejdslivet er mange konflikter, irritationsmomenter, et højt tempo og alt for få muligheder for inspiration, der fx kan øge kreativiteten.

Feriens afslutning er en god anledning til at overveje, om der i den måde arbejdet indrettes på, måske skal være flere ferielignende tilstande. Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at der ikke skal bestilles noget, men snarere at der skal bestilles noget på en anden måde. Så i stedet for, at ferier er en sikkerhedsventil, bør den måde, arbejdet tilrettelægges og gennemføres på, lære noget af ferier, og hvad mennesker vælger at gøre, når de helt frit i en periode kan vende arbejdslivet på hovedet.