Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Anti-globalisering – hvad gør vi?

»Det er en udvikling, der er dybt alvorlig for et land som Danmark, der helt bogstaveligt lever af at handle med andre.«

»Det er en udvikling, der er dybt alvorlig for et land som Danmark, der helt bogstaveligt lever af at handle med andre.« Fold sammen
Læs mere
Foto: INGO WAGNER

Danske beslutningstagere står over for et paradoks. Mens Danmark har vundet stort på de sidste tyve års voksende internationale sam­handel, er antiglobalisering og modstand mod frihandel kravlet op af dagsordenen. Indtil videre har den politiske bevægelse været langt stærkere i udlandet. Her fik antiglobalisterne det store folkelige gennembrud med Brexit­afstemningen i Storbritannien og valget af Donald Trump som præsidentkandidat i USA.

Det internationale tidsskrift The Economist har ligefrem udpeget en ny skillelinje mellem fortalerne for henholdsvis åbne og lukkede samfund, som den definerende politiske kamp i dag. Det er en udvikling, der er dybt alvorlig for et land som Danmark, der helt bogstaveligt lever af at handle med andre.

Danmark er et af de mest globalt orienterede lande i verden. Det skyldes især et erhvervsliv, der har et ekstraordinært godt øje for eksport. Med et ganske lille hjemmemarked er det en nødvendighed for de fleste virksomhedsejere at kigge ud over de nationale grænser, hvis virksomheden skal vokse og få succes.

Vores internationale udsyn har været med til at gøre Danmark velstående. Eksporten er motoren i den danske økonomi, der både sikrer nye arbejdspladser og ikke mindst indtægter og velstand til, at vi kan indrette vores danske velfærdssamfund.

Skal vi fastholde vores velstandsniveau, kræver det åbne internationale markeder for vores eksisterende virksomheder og for de iværksættere, der gerne skulle blive til morgendagens Mærsk, Novo Nordisk og Lego.

Vores eksportorienterede økonomi er således en enorm styrke for Danmark, men også en sårbarhed, når protektionistiske toner og antiglobalisering sætter dagsorden. Det er de fleste danskere heldigvis klar over, og den danske opbakning til frihandel er i den europæiske top. Ifølge en ny analyse fra Eurobarometer er det hele 67 pct. af danskerne, der støtter en ny handelsaftale mellem EU og USA. En aftale, der kan skabe flere produktionsjobs i Danmark og løfte danske rederiers omsætning med 750 mio.kr. årligt pga. de mange flere varer, der skal sejles mellem Europa og USA.

Kigger man ud over Europa er opbakningen til frihandel noget lavere og ligefrem faldende. Det er blevet et populært budskab at ville lukke grænsen for udenlandsk konkurrence uden omtanke for, at det også vil svække egen eksport og i sidste ende føre til lavere levestandard.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Når antiglobalisterne i dag har vind i sejlene, skyldes det bl.a. at vi for længe har overset, at globaliseringen har tabere såvel som vindere. For hvor gevinsten ved øget global handel typisk er fordelt over hele samfundet, er tabet ofte koncentreret i bestemte geografiske egne.

Det er trods alt de færreste, der dagligt tænker over, at vi bliver et rigere samfund pga. nye produktions- og handelsmønstre. Men konsekvenserne mærkes tydeligt af de berørte, den dag en dansk virksomhed udflytter arbejdspladser for at være konkurrencedygtig.

Hvordan vi i Danmark håndterer globaliseringen er en stor, bunden politisk opgave. Det kræver bredt samarbejde og en grundlæggende forståelse for, at lette løsninger ikke er svaret. Heldigvis er vi godt rustet med et politisk system, der kan levere brede og langsigtede løsninger. Den seneste trepartsaftale mellem DA, LO og regeringen med flere praktikpladser og dermed flere kvalificerede faglærte i fremtiden, er et godt eksempel på det.

For netop uddannelse og opkvalificering er blandt nøglerne til at modvirke lokale negative virkninger ved global frihandel. En anden vil være evnen til at omfavne ny teknologi og bruge den til at udvikle nye jobs gennem højere produktivitet. Eksempelvis viser en ny undersøgelse fra Dansk Metal, at flere virksomheder flytter produktionen tilbage til Danmark.

Skal vi sikre en endnu større gevinst for Danmark i globaliseringens tidsalder er politisk iderigdom og ambition en forudsætning. Her kan skibsfarten med 97 procent af sin omsætning i udlandet tjene til eksempel. For med en langsigtet og fokuseret søfartspolitik er det lykkedes at vende en udflagning af danske skibe i 1980erne til en støt voksende flåde, der beskæftiger over 7.000 danske søfolk og leverer over 5.000 arbejdspladser på rederikontorer i land. Det har krævet politisk vilje at sikre internationale rammevilkår, og regeringens nye maritime vækstteam er en videreførelse af de ambitioner.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

For ti år siden nedsatte den tidligere regering det såkaldte Globaliseringsråd, hvis opgave var at udvikle en strategi for Danmark i den globale økonomi. Måske det er på tide at tænke tilsvarende i en ny proces, der ikke alene fokuserer på, hvordan vi holder os i front globalt, men også hvordan vi håndterer de negative, lokale konsekvenser.

Ideerne spirer allerede i folketing og regering, bl.a. med det fornyede fokus på at skabe vækst i hele Danmark. Det er en vej, vi skal fortsætte ad. For det er centralt, at der er folkelig opbakning til Danmark som en åben økonomi. Alternativet er et fattigere samfund, hvor vi alle taber, når udviklingen kører uden om Danmark.

Anne H. Steffensen er adm. direktør i Danmarks Rederiforening.