Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Antallet af hjemløse kan reduceres

Preben Brandt Fold sammen
Læs mere

Man kan aldrig undgå, at der er borgere, der lever som hjemløse i en kortere periode. Men vi bør hverken af menneskelige eller økonomiske grunde acceptere langvarig hjemløshed. Det må de fleste vel være enige med mig i.

Alligevel har vi trods den ene særindsats efter den anden set, at antallet af hjemløse stiger jævnt hen fra den ene hjemløsetælling til den næste. Ved den sidste tælling i uge 6 dette år blev der fundet 6.635 personer, der var hjemløse i Danmark, svarende til 1,16 af 1.000 indbyggere.

Jeg må indrømme, at jeg har været nær ved at opgive håbet om, at regering og kommuner overhovedet er villige til at gøre noget, der er godt nok til at reducere antallet af hjemløse.

Så i begyndelsen af oktober 2017 udsendte regeringen en ny handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed. Endnu en plan, der koster meget, og som ikke fører til andet end endnu flere hjemløse, tænkte jeg.

Men nej, i de 40 år, jeg har arbejdet med mennesker, som er hjemløse, har jeg ikke set så helhedsorienteret og visionær en plan fra nogen regerings side. Den skal regeringen, Børne- og Socialministeriet og ikke mindst børne- og socialminister Mai Mercado have ros for.

Lad mig lige vende blikket mod Norge. Der registrerer man omfanget af hjemløshed på samme måde, som vi gør. Deres sidste tælling foretaget i uge 48 i 2016 viser et markant fald i antallet af hjemløse fra 6.259 hjemløse svarende til 1,26 af 1.000 i 2012 til 3.909 svarende til 0,75 af 1.000 indbyggere.

Når de kan reducere antallet af hjemløse i Norge, må vi også kunne i Danmark. Som jeg læser handlingsplanen, er jeg overbevist om, at den er det redskab, vi har brug for.

Sej satsning

Lad mig blive et øjeblik ved den norske rapport om omfanget af hjemløshed. I den finder man nemlig en kort beskrivelse af, hvad man mener, årsagen er til den ganske væsentlige reduktion i omfanget af hjemløshed. Man peger på en langvarig, sej og bred satsning på boligsocialt arbejde og udvikling af boligsociale kompetencer.

Netop boligområdet er også en væsentlig del af den handleplan, som vores regering fremlægger. Særligt synes jeg, det er vigtigt at gentænke og videreudvikle boligpolitikken, ikke bare ved at etablere flere af den type boliger, som der står i handleplanen, men også ved at åbne for mange flere forskellige typer og former af skæve huse, både i organiseringsform og byggeform. Huse, som virkelig bygger på nytænkning.

Det er også meget positivt, at brugerorganisationer fremhæves som vigtige aktører og økonomisk støttes for at skabe bedre oplysning om hjemløshed og for sikring af de hjemløses rettigheder. Vi ved allerede, at det at inddrage hjemløse og hjemløses foreninger betyder, at den enkelte hjemløse får en stadigt større selvrespekt og følelse af at være værdige borgere. Derfor fortjener brugerorganisationerne også at blive nævnt i indledningen sammen med stat og kommuner som udviklere af indsatser. Men det betyder ikke, at det er rimeligt at glemme, at en meget stor del af det sociale arbejde udvikles og udføres af frivillige og selvejende organisationer, og dermed overse civilsamfundets store indsats.

Styrk forebyggelsen

Forebyggelse af hjemløshed skal styrkes, slår handlingsplanen fast. Jeg kan ikke være andet end absolut enig. Men forebyggelsestænkningen bør strækkes længere bagud, end det gøres i planen, specielt når nu det er børne- og socialministeren, der har udarbejdet planen. Vi ved, at en betydelig andel af de personer, der er hjemløse, har oplevet omsorgssvigt som børn. Nogle gange er det ikke bare forældrenes omsorgssvigt, der er tale om, men også myndighedernes svigt, og det både i socialforvaltningernes og skolernes regi.

Jeg kan være i tvivl om, at det er så enkelt, som det skrives i handleplanen, at virksomme indsatser skal udbredes. Hvor sikre er vi på, hvad der er virksomme metoder? Socialt arbejde er ikke som ingeniørarbejde noget, der kan skrives på formler. Socialt arbejde er ikke kun teknik, og socialvidenskab er ikke naturvidenskab. Socialt arbejde er langt mere mangfoldigt og afhængigt af mennesker, traditioner, følelser, tid og rum. Den side af sagen skal ikke skubbes ud i glemslen.

En stor udfordring, siger min erfaring mig, er at sikre gennemførelsen af den helhedstankegang, som handleplanen lægger op til. Men med den vilje til at få forskellige myndigheder til at samarbejde, som præger planen, kan man tro på at det også kan lade sig gøre.

Da jeg læste handlingsplanen fik jeg nyt håb for en fremtidig indsats over for hjemløse, der ville føre til ikke bare en reduktion i antallet af mennesker, der er hjemløse, men også til bedre levekår for mennesker, der er eller har været hjemløse.

Det er en handlingsplan, der er seriøs, inspirerende og så åben, at den umiddelbart kalder på videre tænkning og diskussion. Og det er så det, jeg er begyndt på her.

Preben Brandt er stifter af og formand f. projekt Udenfor, dr.med. og speciallæge i psykiatri.