Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ansigtsgenkendelse - glem alt om menneskerettigheder og privatliv

Både firmaer og anløbne stater har nu mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse på en måde, der fjerner borgernes mulighed for privatliv.

udland
Tegning: Rasmus Meisler Fold sammen
Læs mere
Foto: Rasmus Meisler

For nogle måneder siden vakte det opsigt, at Microsoft bad de amerikanske myndigheder regulere anvendelsen af ansigtsgenkendelse ved lov.

Det er ikke hverdagskost at tech-giganter, der helst vil have arbejdsro, ligefrem beder myndighederne om at skride ind. Men det er i sandhed et skræmmende monster, der toner frem af tågerne – drevet af kunstig intelligens. Genkendt overalt.

Preben Mejer Fold sammen
Læs mere

Forestil dig en fremtid, hvor din yndlingsbutik kender dig, ved at du var her i sidste uge og at du var interesseret i Nike løbesko, eller at din restaurant ved, at du ikke er så glad for økologisk vin. Din arbejdsplads slipper dig ind, og din foretrukne latte dobbeltshot bliver brygget automatisk. Fascinerende, ikke sandt?

Hvis du er lidt mindre heldig, og lever i lande, hvor menneskerettigheder ikke er noget, man tager så tungt, ser billedet anderledes ud. Kina er i gang med at udvikle et sammenhængende system, hvor landets 600 mio. overvågningskameraer bindes sammen med software. Ambitionen er at samtlige 1.3 mia. kinesere skal kunne genkendes på under tre sekunder.

Man vil foretage opdeling i gode og dårlige samfundsborgere. Frivilligt arbejde, gode karakterer og den slags tæller positivt. Det kan give VIP-behandling i lufthavnen, billigere lån eller adgang til de gode universiteter. Hvis man er kritisk over for styret, får man langsommere internetforbindelse, eller ens børn får dårligere uddannelsesmuligheder. Sådan er visionen for systemet. I forsøgsbyen Rongcheng med 670.000 indbyggere gives der point på borgerens socialkonto. Bare det at gå over for rødt koster – lige nu vises du på storskærm med navns nævnelse, sidenhen er tanken, at du får en bøde med det samme via WeChat, Kinas svar på Facebook.

ccc Fold sammen
Læs mere

En BBC-reporter deltog i en sjælden demonstration af systemernes imponerende egenskaber. Hans billede blev registreret som efterlyst. Herefter tog  det syv minutter at finde  BBC-reporteren på gaden via overvågningskameraerne. Det her overgår selv de vildeste George Orwell-fantasier.

Hvordan virker ansigsgenkendelse?

Hvordan kan det her nu lade sig gøre? Internetforbindelser fra kameraerne, og enorm kapacitet oppe i internetskyen er nøglen. Og så arbejdes der med neurale netværk. Et neuralt netværk er opbygget ligesom den menneskelige hjerne og er derfor i stand til at håndtere enorme mængder af data lynhurtigt. Og her ligger der lag ovenpå lag af neurale netværk - i Facebooks Deepface ansigtsgenkendelsessoftware er der for eksempel ni lag. Systemet arbejder med 68 ansigtspunkter, og starter med de mest iøjnefaldende karakteristika, for eksempel store øjne eller en skæv næse. Her startes med laget, der håndterer næser, derefter går turen gennem de andre lag. Deepface genkender den rigtige person i  97 ud af 100 tilfælde. Facebook overholder naturligvis lovgivningen, og vi er beskyttet, så dette kræver accept i Europa.

Men Facebook har jo en løsagtig omgang med samarbejdspartnere, som det kom tydeligt frem i Cambridge Analytics-sagen, hvor man brugte Facebook-data til at manipulere med vælgerne.
Her senest har Facebook for et par dage siden annonceret, at de har slettet et par russiske samarbejdspartnere, der har hevet data ud af Facebook. Data, der kan bruges til at identificere folk på billeder.

De russiske virksomheder SocialDataHub og Fubutech har arbejdet på Facebook-data i fire år. Fubutech kom i et interview til at afsløre, at de har det russiske forsvarsministerium som kunde.
En af verdens bedste ansigtsgenkendelsessystemer er russisk. Systemet hedder FindFace, og man kan købe forskellige former for ansigtsgenkendelses-services af selskabet. Ruslands svar på Facebook hedder VKontakte, og Findface ken søge gennem hundreder af millioner af billeder på under et sekund. Russiske pornostjerner, der arbejder under dæknavne, er blevet klædt af (ja, undskyld), og deres sande navne og adresser afsløret ved FindFace samkøring af billeder fra videoer og VKontakte.

Slut med boardingkort

I vores del af verden bruger London Met-politi et system der hedder Cenotaph, der scanner og holder øje med kendte skurke og terrorister. Godt for sikkerheden, lidt problematisk for retssikkerheden, da disse mennesker ikke er officielt efterlyst.

KLM bruger på forsøgsbasis ansigtsgenkendelse i Schiphol lufthavn, hvor man kan lade sig scanne og derefter vandre frit rundt og om bord på flyet uden brug af boardingkort og den slags. Facebook har søgt patent på software, der kan identificere kunderne i butikken og matche dem med facebookprofilen.

Vi er beskyttet af lovgivningen i Europa, men data tappet fra Facebook af lande, der har et mere afslappet forhold til lovgivningen, kan flyde rundt i verden. Næste gang, du lander i Beijing eller i Moskva, ved de hvem du er, og hvem du mødtes med, sidst du var der. Heldigvis har vi styr på menneskerettighederne, men privatlivet i en global internet-sammenbundet verden har det mere problematisk.