Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Anne Sophia Hermansen: Luk Det Etiske Råd

»Hvis vi havde haft Det Etiske Råd for 200 år siden, havde vi formentlig hverken haft internet, mobiltelefoner, hjerteoperationer, aborter, fri sex, skilsmisser eller Søren Pind i dag.«

Anne Sophia Hermansen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

 

 

Det Etiske Råd skal nu se nærmere på spørgsmålet om fri juridisk abort til mænd. Et forslag der i al væsentlighed går ud på at ligestille mænd i forhold til et forældreskab, de ikke har valgt eller haft ret mange muligheder for at fravælge.

Men hvad skal vi egentlig med noget så syret som en komite for »etik«? Rådet blev stiftet i 1987 med det formål at rådgive politikerne og skabe debat. Man kan undre sig over, hvad det er, vores politikere får deres penge for? Åbenbart ikke for at have holdninger. Man skulle også tro, at der var rigeligt med professionelle meningshavere i Danmark til, at de ikke behøvede ansætte folk til at fortælle dem, hvad de skulle mene. Og kigger man på rådgivningen fra Det Etiske Råd, kunne vi lige så godt sende spørgsmål ud til en flok hattedamer i Hellerup, til forsamlingshuset i Bjerringbro eller ind i en rumraket.

Læs også: Skal vi bestemme over døden?

For rådet mener som regel det samme som befolkningen, bare med lidt længere ord. Hvilket vel gør det overflødigt. Eller også er det direkte reaktionært. F.eks. var et flertal i 1995 imod donation af ubefrugtede æg til barnløse – to år efter blev det tilladt, og der er ikke kommet værre ting ud af det, end at danske familier har fået opfyldt drømmen om at få et barn. Rådet var også bekymret for fosterdia-gnostik og frygtede både social forråelse, opdeling af mennesker i mere og mindreværdige, at graviditeter ville blive sygeliggjort og en masse andet, som vi heldigvis heller ikke har set skyggen af.

Naturligvis er Det Etiske Råd også imod aktiv dødshjælp. Mens vi i Danmark er vant til at vælge vores uddannelse, bopæl, hvem vi gifter os med, hvor vi vil rejse hen, hvem vi vil stemme på, om vi vil være medlem af folkekirken eller af en swingerklub, vurderes vi at være håbløst ude af stand til at afgøre, hvornår vores liv ikke længere er værd at leve. Aktiv dødshjælp er ikke tilladt herhjemme, og i stedet må danskere rejse til Schweiz og betale en mindre formue, fordi man i andre lande har mere tiltro til den enkeltes dømmekraft og mener, at et liv ikke tilhører staten, men den enkelte.

Læs også: Etisk Råd skal se på mænds ret til at fravælge uønskede børn

Rådet, der mestendels består af professionelle mimrekoner og bagstræbere, kommer altid efter virkeligheden. Det Etiske Råd er en skatteyderbetalt bekymringsfabrik, der hviler på den mærkværdige præmis, at millioner af danskere ikke er i stand til at træffe etiske og oplyste valg. Og at politikere da slet ikke kan.

Hvis vi havde haft Det Etiske Råd for 200 år siden, havde vi formentlig hverken haft internet, mobiltelefoner, hjerteoperationer, aborter, fri sex, skilsmisser eller Søren Pind i dag. Og hvis ikke det er meningen, at politikere skal have holdninger – hvad skal vi så have dem for?

Læs også: Lad os få en frugtbar debat om donoretik

Hvad med at Folketinget blev voksent, tog sin opgave på sig, lod være at skyde ansvaret over på mimrekoner, der enten kun fortæller os ting, vi kan sige os selv, eller hvorfor der er alverdens problemer i alt nyt? Kort sagt: Få lukket Det Etiske Råd.