2. Betyder det så meget? Næ. Folk er ligeglade med, hvad litteraturanmeldere mener er godt og dårligt. De er også ligeglade med madanmeldere, når de skal spise onsdag aften i Vanløse. 50 Shades sælger. Ligesom skodmad.

3. At tvinge anmeldere eller litterære eksperter til at forholde sig til trilogien er næppe meningsfuldt. Her er alene tale om underholdning uden kunstneriske ambitioner, om porno til kvinder. Kvinder kan også være liderlige, det har vi talt om længe, men det er svært at tale om god smag og dårlig smag i liderlighed. Pudesnak har ikke brug for et anmelderkorps.

4. Sjovt nok er det lykkedes Ekstra Bladet at finde en passende anmelder til fænomenet: Ditte Okman. Nogle gange gør de noget rigtigt på Ekstra Bladet, men oftest af de forkerte grunde, tænk bare på Troels Lund-gate.

5.50 Shades er erotisk, uha, det lyder fint. Som altid er det sådan, at kvinder bruger »erotik«, mens mænd bruger »porno«. Det skyldes, at kvinder har en tendens til at mene, at deres seksualitet er mere raffineret end mænds. 50 Shades viser, at det ikke er tilfældet.

6. Anmeldelser og alenlange Facebook-debatter har den seneste uge mindet os om, hvor latterligt det er at høre på folk, der diskuterer kvalitet i pornografi. Porno er porno, og porno virker.

7.50 Shades er McDonalds på Kgs. Nytorv. Det er et billede på, at de færreste har ret mange ambitioner for kunst eller smag - vi skammer os hverken over at læse lummerbøger i metroen eller spise McD hvor som helst, når som helst. Forsøget på at sige, at det er godt, bare folk læser, svarer til at vindikere de tomme fastfoodkalorier med et argument om, at det er godt, folk får noget at spise. Det kan man sige om sultne negerbørn, ikke om fede velfærdsdanskere.

8.50 Shades sælger godt, og Umberto Eco forklarede hvorfor, da han skrev om Casablanca: Bygger man en historie på én kliche, har man en flad fortælling, men fylder man en historie med lutter klichéer, begynder man at få noget, der virker. 50 Shades er de uoriginale klichéers buffet: Vi har en ung smuk jomfru, en lidt ældre sexglad rigmand, forestillingen om at s/m skyldes traumer i barndommen, og at følelsesmæssigt afstumpede mænd kan blive »helet« gennem kærlighed, hvis bare kvinden holder idioten ud tilstrækkeligt længe. Kvinden hviner og får orgasmer, manden spørger ikke, men tager bare. Nej, originalitet og raffinement fylder heller ikke meget i den porno, der er designet til kvinder.

9.50 Shades tegner et billede af en forudsigelig, nærmest kedelig, kvindelig seksualitet, hvis stereotyper stammer fra pornouniverset. Brug det som porno, det er ikke andet. Som samfundsfænomen kan man kun sige, at vi nu igen kan konstatere, at kvinder har lyst til sex (gab), og at porno også virker på kvinder (gaaaaaaab). Det er et godt tidspunkt at minde folk om, at der faktisk findes litteratur om den kvindelige seksualitet, som er væsentligt mere spændende: Læs Erica Jong eller Anais Nin - og hvis du er til smæk: O’s historie.

10. Hvad kan mænd bruge 50 Shades til? Ikke en skid. Jo, til endnu en gang at konstatere, at kvinder godt kan lide mandligt initiativ, hvilket er omtrent lige så overraskende som, at kvinder godt kan lide mænd, der betaler på første date, holder døren og går i bad. Kan du ikke finde ud af det, så hjælper det ikke at læse dårlige bøger alligevel, slet ikke efter al den porno, du i forvejen har surfet på nettet.