Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det retlige limbo for en mangeårig minister i flere danske regeringer er slut. En storsmilende viborgensisk statsadvokat stillede sig op i vintersolen tirsdag eftermiddag 21. februar for at afvise at besvare spørgsmål. Præcis som det nu engang hører sig til i nyere dansk forvaltningstradition. Det eneste, der fremgik med sikkerhed, var, at anklagemyndigheden har rejst tiltale i mod Claus Hjort Frederiksen efter straffelovens §109, og at det der med at skade landets interesser jo er en alvorlig sag.