Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Anna Libak: Nej, briterne har ikke fortrudt Brexit

Jeg glæder mig over, at briterne skal til valg. For det kan forhåbentlig betyde, at vi slipper for at høre mere om, at briterne vil blive i EU.

»I skrivende stund tyder meget lidt på, at briterne har fortrudt deres nej til EU,« skriver Anna Libak. Fold sammen
Læs mere
Foto: TOLGA AKMEN

I Danmark er det en udbredt opfattelse, at briterne har fortrudt deres nej til EU. De blev manipuleret til at stemme ja ved folkeafstemningen i 2016, og derfor bør de have en mulighed for at fortryde. Vi har alle hørt, hvordan Boris Johnson løj om, at Storbritannien hver uge sender 350 millioner pund til EU, som var bedre anvendt på det britiske sundhedsvæsen.

Givetvis var det den opfattelse, der fik Politiken til på lederplads at hilse det forestående valg 12. december velkommen med ordene:

»Man kan næsten kun håbe, at det sker: at briterne besinder sig og sammensætter et parlament, der som minimum kan sikre dem en ny folkeafstemning om det Brexit, der blev stemt igennem i et net af løgne og manipulationer.«

Mens Berlingske på sin lederplads skrev: »En ny folkeafstemning havde været at foretrække. Den britiske valglov giver en fordel til det største parti, fordi hver kreds sender en kandidat til parlamentet efter »The Winner takes it all«-princippet. Det kan betyde, at de konservative får et flertal i det britiske underhus på deres Brexit-dagsorden, selv om et flertal af befolkningen måtte foretrække at blive i EU.«

Anna Libak. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anna Libak SH.

Med andre ord: Begge aviser finder, at den første folkeafstemning ikke var god nok, som den var. Og det må jo nødvendigvis være – da begge aviser bekender sig til demokratiet – fordi de tror, at briterne blev snydt ved den første afstemning. Anderledes kan man ikke forstå det, når aviser, der aldrig nogensinde er gået ind for, at f.eks. Danmark skal give sig til at stemme om sit medlemskab, pludselig synes, at briterne skal gøre det igen.

For mit eget vedkommende vil jeg sige, at jeg skam også er glad for, at briterne nu skal til valg. Med det er ikke, fordi jeg tror, at de har tænkt sig i stort tal at stemme på partier, der går ind for at aflyse Brexit.

Nej, det er fordi, at vi forhåbentlig kan blive fri for at høre på, at briterne blev hjernevasket til at sige ja til Brexit. Det, forventer jeg, vil ske, hvis det viser sig, at et flertal af briter nu – igen – stemmer på partier, der afviser en ny folkeafstemning, fordi de mener, at det er afgjort, at Storbritannien skal forlade EU. Med eller uden aftale.

Det skriver jeg ikke, fordi jeg er imod EU. Jeg er glad for, at Danmark stadig er medlem. Og jeg er ked af, at briterne forlader os. Jeg skriver det, fordi jeg synes, at man skal respektere, at folk kan være politisk uenige med en, uden at de behøver at være blevet snydt, bedraget og hjernevasket. Måske går de simpelthen ind for national selvbestemmelse?

I skrivende stund tyder meget lidt på, at briterne har fortrudt deres nej.

Her tænker jeg ikke kun på den meningsmålingsundersøgelse, der kom i oktober, hvor 50 pct. af de 26.000 adspurgte erklærede, at de ville ud af EU. De fleste helst med en aftale. Kun 42 pct. ville blive. Det var den største måling siden 2016.

»Valget fandt sted på et tidspunkt, hvor det for længst må være gået op for briterne, at mange falske påstande på begge sider var i omløb forud for folkeafstemningen.«


Nej, jeg tænker også på det parlamentsvalg, der blev afholdt i 2017, hvor et stort flertal stemte på partier, der lovede at gennemføre Brexit – nemlig Labour og De Konservative. May gik til valg på, at »Brexit means Brexit« og »no deal is better than a bad deal«. Corbyn var mere ulden i mælet, men besluttede så, at Brexit skulle respekteres. Ikke noget med en ny folkeafstemning.

Valget fandt sted på et tidspunkt, hvor det for længst må være gået op for briterne, at mange falske påstande på begge sider var i omløb forud for folkeafstemningen. Men de stemte alligevel på Brexit-partier.

Det vil de også gøre denne gang. Ikke på den måde at forstå, at De Konservative med Boris Johnson i spidsen kan være sikre på at få flertal. Mandatfordelingen er ganske rigtigt fuldkommen uberegnelig ved valg i enkeltmandskredse. Det kan sagtens tænkes, at De Konservative og Farages Brexit Parti splitter stemmerne i valgkredsene, så det er Labours kandidater, der tager de udslagsgivende mandater.

Min forudsigelse går alene på, at der samlet set vil være flere briter, der stemmer på partier, som ønsker at forlade EU hårdt eller blødt – uden en ny folkeafstemning.

Skulle det ske, at Labour og Liberaldemokraterne vinder flertallet, forventer jeg da, at man husker at tælle op, om det sker på trods af, at et flertal af vælgere igen har stemt for Brexit. Præcis som man ikke har forsømt at minde om, at næsten tre mio. flere vælgere faktisk foretrak Hillary Clinton frem for Donald Trump i USA.

Skulle det omvendt ske, at et flertal af vælgere stemmer på partier, der enten vil annullere Brexit eller kræve en ny folkeafstemning, lover jeg som den første at medgive, at briterne har fortrudt. Uden at være blevet hjernevasket.