Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Angst kan stoppes i barndommen

Angst invaliderer mennesker og koster samfundet milliarder. Det starter allerede i barndommen, men selv om man har effektive behandlingsmetoder, bliver de ikke brugt. Der er behov for at gøre noget ude i regionerne og kommunerne.

Metoderne til at hjælpe børn af med angst er velkendte og velafprøvede. Alligevel arbejder man rundt omkring i hele landet ikke systematisk med at hjælpe børn og unge. Foto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere
Foto: BAX LINDHARDT

140.000 danskere lider af angst, og Sundhedsstyrelsens nylige rapport viser, at angst er den psykiske lidelse, der hyppigst udløser førtidspension. Angst er i dag en folkesygdom, som sætter ellers sunde og livskraftige mennesker ud af spillet og overlader dem til et liv på offentlig forsørgelse. Men angsten starter i mange tilfælde allerede i barndommen. Mellem fem og ti procent af alle børn lider af angst, og uendeligt få af dem får den rette behandling. Og så bliver de til angste voksne.

Angst som folkesygdom koster det danske samfund mellem ni og ti milliarder kroner om året. Det gør det, fordi op mod 2.000 borgere hvert år bliver tilkendt førtidspension på grund af en invaliderende angstlidelse, og sammen med alle de sygedage, som angst også udløser, koster det årligt det danske samfund 8,6 milliarder kroner i tabt produktion.

Udgifter til angst-medicin løber op i over en kvart milliard kroner, og hertil kommer en lille milliard kroner til indlæggelser og andre behandlinger. Og så har vi ikke engang medregnet udgiften til tabt arbejdsfortjeneste til de forældre, som er forhindret i at passe deres job, fordi de har angste børn.

For angst starter tidligt. Nogle former for angst endda så tidligt som i fem-syv års alderen. Vi ved, at mellem fem og ti procent af danske børn lider af angst. Og vi ved, at ubehandlet angst i barndommen øger risikoen for, at man som voksen kommer til at lide af angst, depression eller misbrug. Det ved vi, fordi vi på Center for Angst siden 2008 har forsket i arbejdet med at udvikle metoder til at behandle angst hos børn.

 

Angst hos børn har alvorlige sociale og psykiske konsekvenser for barnet og familien og er dyrt for samfundet. Alligevel er der intet fokus på området. Alt for få af de fagpersoner, som arbejder med børn i kommuner og regioner, kender symptomerne på angst hos børn, og både fagpersoner og forældre mangler viden om behovet for behandling.

Mange tror, at angst er normalt – at det er noget, der går over, eller noget, man må lære at leve med. Og selv, når behovet for behandling står klart, mangler der kvalificerede behandlingsmuligheder til børnene og deres familier. Det billede går igen over hele landet

Det er kompliceret at behandle børn med angst, men det er muligt. Børnene skal mødes af psykologer eller andre fagfolk, som har særligt kendskab til de mekanismer, der vedligeholder barnets angst, og som kan støtte barnet i at overvinde angsten.

Mange års international og national forskning har vist, at forskellige former for kognitiv terapi er en effektiv metode til at behandle angst også hos børn. Den behandling, vi har udviklet på Center for Angst, tager udgangspunkt i vores forskning og er afprøvet på en måde, der giver sikkerhed for, at behandlingen gør gavn.

Alligevel hører vi her på Center for Angst mange fagpersoner på børneområdet fortælle, at de i deres hverdag i kommunen eller regionen er overladt til selv at forsøge at behandle angst hos børn uden tilstrækkelig uddannelse og supervision fra eksperter på området.

Andre fortæller, at de ikke selv har mulighed for at behandle, men skal henvise børnene videre til familiehuse, der er specialister i at behandle familieproblematikker, men ikke angst. Den utilstrækkelige viden om at behandle børn med angst efterlader både børnene og deres forældre uden kvalificeret hjælp og øger desværre risikoen for, at barnet fastholdes i angsten.

Hvis vi skal kunne stoppe angsten allerede i barndommen, er det nødvendigt, at der i alle regioner og kommuner findes fagpersoner, for eksempel psykologer, som er særligt uddannet i at identificere angst hos børn, og som også er trænet i at behandle børnene på en måde der giver sikkerhed for, at behandlingen gør gavn. Og de bør løbende få feedback på deres arbejde med børnene fra specialister, som kender netop dette felt til bunds.

Metoderne til at hjælpe børn af med angst er velkendte og velafprøvede. Alligevel ser vi, hvordan man rundt omkring i hele landet ikke arbejder systematisk for at afhjælpe angst i barn- og ungdommen.

Hvorfor venter vi, til personen er blevet voksen og dermed har forspildt en stor del af sit liv på at være angst i stedet for at udnytte sit fulde potentiale for at suge læring til sig i skolen, få solide sociale relationer og i det hele taget vokse op til at blive en aktiv samfundsborger?

Tænk, hvis vi i stedet vælger at tilbyde kvalificeret behandling til børn, der lider af angst, og på den måde forebygger folkesygdommen angst. Det kan jo lade sig gøre.