Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Angst æder sjæle op

07debYildizAkdogan.jpg
Yildiz Akdogan
Læs mere
Fold sammen

Prisen for asylansøgere eksploderer. Udlændingepolitikken er løbet løbsk. Danmark har brug for en ny udlændingepolitik nu!« Ordene stammer fra Venstres integrationsordførers FB-reklame. Man skal ikke være retoriker for at gennemskue, hvilke billeder »pris, eksplosion og løbe løbsk« kombineret med »udlændinge« skaber.

For tiden dyrkes der en angst, som for mig er helt uforståelig. Mange af mine politiske kollegaer taler om flygtninge, kriminelle og rabiate ekstremister som en masse, der nærmest vælter ind over grænsen og truer vores eksistensgrundlag, vores sprog, kultur og værdier.

Jeg undrer mig over, hvordan et land med en så lang historie, rig kultur og stærkt værdigrundlag er blevet så skrøbeligt mod alt det fremmede. Selv et serviceskilt på arabisk i Føtex kan være tegn på »knæfald for de fremmede«.

For nylig blev denne angst indirekte bekræftet af en meningsmåling for Jyllands-Posten, der viser at knap 13 procent »savner et parti, der har en strammere udlændingepolitik end Dansk Folkeparti«.Min første tanke var, om det overhovedet ville være lovligt. Det er svært at forestille sig noget strammere end DF, der reelt set ønsker assimilation af udlændinge, og at sende nogle af os, der allerede er her, ud af landet. De betragter allerede Danmark som en lukket ø. Hvordan kan det være strammere? Selv om undersøgelsen er foretaget lige efter det modbydelige terrorangreb på Charlie Hebdo, så er det ifølge en forsker blot en delforklaring. Det ændrer desværre ikke ved det faktum, at efterspørgslen for stramninger er der og nogen ønsker en mere radikal bevægelse.

Hvad siger det om os som nation, og hvor kommer den frygt fra?

Er det 68’ernes berøringsangst? Er det 90’ernes forkludrede udlændingepolitik? Er det 00’ernes sort-hvide værdipolitik? Er det måske terroristerne i New York, London og ikke mindst Paris? Eller er det effekterne af en økonomisk krise og et Europa i vildrede? Måske er det en kombination eller måske er det et tidsbillede.

Det er ikke fordi, vi skal være naive. Verden er til tider et farligt sted. Og det kan være svært også her i landet. Men grundlæggende er Danmark et godt og sikkert land at leve i. Trods min indvandrerbaggrund er jeg dansk, fordi jeg er et produkt af et dansk velfærdssamfund. Et samfund som jeg hver eneste dag kæmper for at bevare og udvikle, og ikke mindst tror på. Det er netop grunden til, at jeg kan tillade mig den frækhed, ikke at være bange hele tiden.

Det kommende folketingsvalg vil være med til at sætte et afgørende spor fremadrettet – et spor som vil få stor betydning for næste generations fællesskabsopfattelse og dermed til hinanden som mennesker. Enten beder vi danskerne stemme efter, hvad de frygter eller hvad de ønsker sig for fremtiden. For mig er der ingen tvivl om, at vi ikke skal skabe et angstsamfund, men et udviklingssamfund. Det kan man ved at fjerne eller mindske årsagerne til frygten for det fremmede og fremtiden. Eksempelvis ved at sikre god behandling og tryghed til syge, arbejdsløse, gamle og børn. Ved at bekæmpe ekstremisme i alle dens facetter. Vi kan udvikle de gode ting ved det samfund, vi lever i.

Vi kan begynde at tale om både tryghed og tillid, men også tolerance, frem for at male fanden på væggen.

Lad ikke frygten vinde. For angst æder sjæle op.