Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Andreas Gylling Æbelø: Allerslev faldt. Må hykleriet gøre det samme

»Kritikerne kan ikke udstå hende, og bryllupssagen er en herlig anledning til at få afløb for allerslevske antipatier. Præcis som det var tilfældet med Helle, Lars, Lene og Morten.« Foto fra fra det indkaldte pressemøde, hvor Anna Mee Allerslev meddelte, at hun trækker sig fra politik i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Anna Mee Allerslev (R) kæmpede for sit politiske liv og faldt. Det kunne være gået begge veje, det er set før i politiske dramaer.

Helle Thorning-Schmidt (S) afbrød i sin oppositionstid sin sommerferie og rejste hjem til Danmark for at forklare sig i sin skattesag. Hun blev stående.

Lars Løkke Rasmussen (V) holdt et maraton-pressemøde for at vende hver en sten i sin GGGI-sag. Han blev stående.

Lene Espersen (K) holdt længe fast og sagde så til sidst undskyld for at tage på familieferie i stedet for til arktisk møde med Hillary Clinton. Men skaden var uoprettelig, og Espersen faldt.

Morten Messerschmidt (DF) blev sygemeldt og dømt ude efter sin fiflen-med-EU-midler-sag. Han er tilbage.

Der er således ikke noget klart mønster for udfaldet af disse sager, men det er der for debatten undervejs: Hykleriet. For på overfladen handler Allerslevs sag om retfærdighed og brug af privilegier og midler. Men tag ikke fejl. Debatten og dens udfald har alt med personen og meget lidt med indholdet at gøre. Og det er i grunden paradoksalt, for man havde jo efterhånden fået så mange detaljer fra det bryllup, at det næsten føles, som om man selv har stået inde på Rådhuset og kastet ris efter de nygifte.

Men vi må ikke forveksle detaljerigdom med substans. Vi må heller ikke forveksle den indignerede debat på sociale medier med jagt på sandheden. Det handler ikke om retfærdighed, det handler om Anna Mee, uanset om man er tilhænger eller kritiker. Hendes soldater har gentaget veldesignede forsvarsfraser, og de ændrer kun kurs, når Allerslev ændrer kurs. At den lokale formand for de Radikale i hovedstaden er gået i protest handler ikke engang om rådhusbrylluppet, det indrømmer han selv. Han mener, at sagen ikke er slem, men er fratrådt på grund af Allerslevs person.

Og det er det generelle indtryk: Kritikerne kan ikke udstå hende, og bryllupssagen er en herlig anledning til at få afløb for allerslevske antipatier. Præcis som det var tilfældet med Helle, Lars, Lene og Morten.

Men det er vel også fair nok at bruge en lortesag mod politiske modstandere? Jovist, det er gamet. Men hvis man foretager en sammenligning af frontkæmperne i de forskellige debatter, vil man formentlig opdage, at Allerslevs varmeste forsvarere var Messerschmidts argeste anklagere. På samme måde som Thorning var ren som sne i tilhængernes øjne, mens Løkke er moralsk anløben i samme gruppes øjne.

Det mest anløbne i disse sager er folkedomstolene og fodsoldaterne i kommentarsporet. Det er de mennesker, som fandt det uproblematisk, at Lars Løkke brugte bistandskroner på at flyve first class, men som nu himler op over, at en lokalpolitiker har spurgt for meget til porcelænssituationen ved sin bryllupsreception. De mennesker, som uanset partifarve bruger retfærdighedssans som figenblad for en smædekampagne – og bilder sig ind, at vi ikke kan gennemskue det.

Allerslev faldt. Må hykleriet gøre det samme.