Anders Krab-Johansen: Spillet om Grønland har kun ét fredeligt udfald

Sandheden er, at Danmark og Grønland er bundet sammen i et skæbnefællesskab. Der lurer en storpolitisk realitet, som de grønlandske vælgere uanset etnisk ophav nødvendigvis må forholde sig til.

Sandheden er, at Danmark og Grønland er bundet sammen i et fællesskab, uanset hvad Grønlands udenrigsrepræsentant giver sig af med sine politiske markeringer, mener Anders Krab-Johansen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der findes mange højtflyvende drømme i det høje nord om Grønlands fremtid. En af de mere vidtløftige er at afholde folkeafstemning om grønlandsk selvstændighed efter apartheidmodellen, hvor kun etniske inuitter kan stemme. Forslaget er blevet stillet af ingen ringere end Grønlands minister for udenrigsanliggender, Pele Broberg. Som han sagde: »Hvad man føler og mener som tilflytter, det har ingen betydning for denne her afstemningsdebat.«