Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Amerikanske højreekstremisters nynazisme er en Disneyland-version

Foto: CHIP SOMODEVILLA og Claus Fisker
Læs mere
Fold sammen

Det er fristende, og mange falder for fristelsen, at kalde dem, som vi har set demonstrere i Virginia, »nynazister«. Når mange er faldet for fristelsen, er det for at kunne rendyrke en fantasi om, at fascismen er ved at vende tilbage. Denne apokalyptiske fantasi opretholdes på Facebook, TV 2 og CNN af nutidens intellektuelle Untergangstere des Abendlandes.

De har brug for håndfaste beviser på, at det ikke er en drøm, og beviser får de, når de ser nazister vandre rundt i gaderne i Charlottesville med hagekorsflag. De fungerer som det ontologiske nazibevis. Enden er nær, sukker de.

Fristelsen består i at forveksle symboler med virkeligheden. De læser disse nazistiske tegn, som om de var umiddelbare udtryk for en idé. Men tegn er tilfældige. Der er ikke tale om ideologi, men om identiteter.

Disse neo-nazis optræder sammen med andre grupperinger, der omtales, som om man har kendt til dem i lang tid. Men de fleste har først lige hørt om dem. KKK har de set på film, men nye betegnelser som »White Supremacists«, »White Nationalists« og »Alt-right« er netop nye. Hvis vi ser bort fra KKK, hjælper det ikke at lede efter disse bevægelser i standardværker om amerikansk historie.

De amerikanske neo-nazis er ikke nazister på den måde, som de tyske nationalsocialister var det. De har symbolerne til fælles og intet andet, men det er ikke anderledes, end at Socialdemokrater og stalinister har symboler til fælles. Der er ikke tale om stalinisme, hver gang vi ser et rødt flag smælde eller hører »Internationale«.

Jeg skriver ikke det her for at frikende disse amerikanske neo-nazis for noget, men vi har altså intet at frygte. At forbinde dem med nationalsocialismen er baseret på samme uvidenhed om nazismen som nynazisternes. De amerikanske neo-nazis har ikke rødder i tysk kultur og historie fra Kant og Goethe til Nietzsche og Wagner.

De sidder ikke og læser Hölderlin. Der findes ingen neo-nazi forfattere, malere eller komponister. De er ikke europæiske. De er amerikanere og minder om utallige andre sekter og grupperinger, der er mange af i USA. Fascismen, nationalsocialismen, kommunismen eller socialismen har aldrig vundet indpas i USA, der grundlæggende er et liberalt samfund. Selv Karl Marx erkendte, at socialismen ikke kunne findes i USA, fordi USA aldrig har haft en feudaltid. Amerikanerne blev ikke liberalister ved at ødelægge noget. De bliver født frie.

I 1840ernes Sydstater forsøgte man at opfinde en feudaltid, endog en reaktionær, feudal socialisme som modvægt til de kapitalistiske Yankeer. De forsøgte at genoplive Edmund Burke og Disraeli. Men det forblev en tom kulisse. De troede, de var riddere, men blev kaldt »bomulds snobber«.

Det er det samme med alle de »nye« reaktionære bevægelser. De er dybt amerikanske, der forgæves gør op med det liberale USA. Deres nynazisme er en Disneyland-version.