Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

America First Party – overvejer Trump at lave en Macron?

Foto: Linda Henriksen, YONHAP og PHILIPPE WOJAZER. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis nogle havde håbet, at Donald Trump snart ville give op eller blive presset til at forlade det amerikanske præsidentembede, tager de fejl.

Det er efterhånden gået op for mainstream-medierne, som nu i stedet spekulerer i, om excentrikeren vil forlade sit republikanske parti og i stedet skabe et nyt, eventuelt under navnet America First Party.

Spekulationerne dyrkes af fremtrædende amerikanske kommentatorer efter Trumps seneste sammenstød med republikanske ledere som Paul Ryan og Mitch McConnell om den mislykkede tilbagerulning af Obamacare. Da Trump for nylig indgik en pludselig aftale med Demokraterne i Kongressen om gældsloft og bistand til katastroferamte amerikanere i Texas og Florida, viste det, hvor lidt politisk bagage han bærer – eller også viser det, at han er helt kold over for at gøre, som man ellers forventer, nemlig at koordinere med de republikanske ledere først. Men sådan kan man ikke forvente, at Trump spiller.

Præsidenten har ligget i krig med det republikanske lederskab siden valgkampen i 2016, og hans jævnlige Twitter-udfald mod partifællerne underbygger sandsynligheden for, at han overvejer at bryde ud. Alligevel taler meget for, at Trump og Republikanerne har brug for hinanden.

De seneste eksempler er balladen om DACA – beskyttelsen af børn af illegale indvandrere – og den førnævnte mislykkede tilbage­rulning af Obamacare, som Trump har parkeret i en splittet og handlingslammet kongres. Præsidenten kritiserer sine partifæller for inkompetence og for at trække tingene i langdrag, mens det republikanske lederskab påpeger præsidentens manglende forståelse for, at demokrati tager tid. Trumps skuffelse over, at lovgivningsprocessen tager tid, underbygger vælgernes opfattelse af inkompetence i Kongressen.

En måbende omverden så til, mens Donald Trumps første 100 dage kom og gik med masser af støj og ballade, men uden resultater på de områder, som han satte fokus på i valgkampen. Jo, der er ganske vist skabt et opsving, og der er kommet flere job, men Trump ved, at økonomi også er psykologi, og han udnytter enhver lejlighed til at tale opsvinget større, end det er – et skoleeksempel på økonomisk optimisme. Balladen med baglandet i partiet er fortsat, og det er stadig småt med rigtige resultater, så hvorfor ikke bryde forbindelsen til det parti, som Trump aldrig rigtig har været helhjertet medlem af? Det er meget sjældent, at Trump siger »vi republikanere«.

Det kan ikke betale sig. Og prisen for Donald Trump kan blive høj, hvis han vil have noget som helst gennemført og genvinde Det Hvide Hus i 2020. Det er en simpel cost/benefit-beregning.

Uanset hvor oplagt det kan synes, at han smækker med døren og skaber sit eget parti, lige så godt spiller det hos kernevælgerne, at han gør oprør mod Washington-eliten indefra og uddeler bøllebank til de velpolstrede kongresmedlemmer, som vælgerne uden for Washington er så trætte af.

Derfor er det mere sandsynligt, at Trump bliver i partiet og fortsætter sit opgør med Kongressen, der ellers har republikansk flertal.

Jeg tvivler på, at det kommer til et brud, men ifølge min kollega senior fellow Henry Olsen, tilknyttet Ethics and Public Policy Center, er Trump i gang med en fjendtlig overtagelse af det republikanske parti. Et »hostile takeover«, hvor han fjerner dem, der spænder ben for ham.

Imponeret over Macron

Frem mod midtvejsvalget næste år og de kommende primærvalg vil Trump nøje studere, hvor han kan bruge sit navn, sin indflydelse og formue på at udradere centrale, men besværlige republikanske kandidater. Senest har Trump-effekten ramt den republikanske senator Jeff Flake fra Arizona, hvor præsidenten åbent støtter udfordreren, Kelli Ward.

Trump er politisk uenig med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, men han er samtidig imponeret over sin franske kollegas præstation ved det seneste præsidentvalg, hvor Macron ud af det blå udraderede de gamle partier og skabte sit helt eget, uafhængige flertal.

Hvis Trump kikser med at overtage det republikanske parti, vil han muligvis forsøge at »lave en Macron« og etablere sit eget flertal i Kongressen. Lad os kalde det Plan B – det er stærkt risikabelt og vil næppe lykkes.

Trump har brug for Republikanerne og omvendt. Plan C er måske nok at stifte et nyt parti. Det er imidlertid ikke præsidentens dagsorden, men snarere hans tidligere rådgiver Steve Bannons plan. Modsat præsidenten er Bannon helt ublu i sin kritik af de konservative. Han kalder sig populist og har en utvetydig anti-konservativ dagsorden, der ligger langt fra Det Republikanske Parti. Trumps Twitter-udfald mod sine partifæller er derimod ikke optakten til et brud. Det er »Trump being Trump«, og han er god til det.