Alternativet kan takke Torsten Gejl for, at der stadig er et parti i dag. I stedet danser man på hans sygeseng


Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Forleden eftermiddag dukkede en grafik op i mit Instagram-feed, som gav mig både kvalme og hovedrysten til følge. Illustrationen forestillede Alternativets nuværende folketingsgruppe med seks storsmilende politikere under overskriften »danmarkshistoriens første kvindelige folketingsgruppe«, der af partiet selv blev markeret som ikke mindre end historisk.