Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»Alt har forandret sig i mediebilledet, siden TV 2 så dagens lys«

Lisbeth Knudsen, ansv. chefredaktør Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rigtigt meget, for ikke at sige stort set alt, har forandret sig i mediebilledet siden TV 2 så dagens lys for 25 år siden på tirsdag den 1. oktober. Politisk født med ønsket om at få leveret et stærkt og nytænkende alternativ til DR, der dengang i 1988 sad fast i monopolets cement. Politisk født som en anormalitet af en statsejet public service-forpligtet station finansieret på fuldt kommercielle vilkår. Drevet i en årrække af stærke publicistiske ikoner og bragt til økonomisk orden, oprydning og redning i flere omgange af dygtige administratorer.

I startfasen berømmet for at turde bryde grænser og for at gøre TV folkeligt og nærværende. Nu i en alder af 25 år mere søgende efter det kommercielt sikre og på den magelige og selvsikre side af at have slået konkurrenten på helt centrale områder med undtagelse af den store TV-dramatik. Danskernes foretrukne TV-station, selv om DR er vågnet og gået til modangreb, og nu med en stribe ekstra kanaler til at opsamle i nicherne, hvad hovedkanalen måtte miste af seere.

»Vi vil samle danskerne«, lyder visionen fra den administrerende direktør for TV 2, Merete Eldrup. Som et ekko af meldingen fra statens anden TV-station, DR, hvor generaldirektør Maria Rørbye Rønn også gerne samler danskerne. Store dramaserier, store underholdningssatsninger fredag aften og store kongelige begivenheder kan stadig samle et millionpublikum på de to TV-stationer, men resten af tiden skal de nok regne med at se mindre og mindre til os seere. For selv om vi bruger godt tre timer og 15 minutter foran TV-skærmen hver dag, så er det i mindre og mindre omfang det samme, vi ser på, og der er kommet mange flere om buddet. Fra rene kommercielle TV-stationer til udbydere som Netflix.

STATEN EJER NU TILSAMMEN 12 TV-kanaler på det danske marked fordelt med seks til hver af DR og TV 2. Danskerne elsker dansk programudbud i alle genrer, og det leverer både DR og TV 2, men for at kunne udfylde de mange nye kanal-tilbud bliver indholdet i øget omfang billigere udenlandske tilbud, genudsendelser og studie-udsendelser til lavbudget. Populære programideer smitter fra station til station og får et lille vrid med den kreative pensel. Højprofilerede værter skifter også rundt mellem stationerne, og ingen kan snart huske, hvor man så hvad på statens TV.

TV 2 har skabt politikernes foretrukne kanal med TV 2 News, og DR kæmper stadig med at finde et stærkt alternativ til det tilbud i sand erkendelse af, at landet er for småt til to 24-timers nyhedskanaler, og TV 2 var først ved havelågen med den visionære og nu også økonomisk attraktive idé.

Giver det mening, at staten driver 12 TV-kanaler, selv om de seks af dem er kommercielt finansieret og ikke licensfinansieret? Nej. Men det giver fin mening at drive et mindre udvalg af stærke, danske TV-kanaler med public service-forpligtelser for licenspenge og gode nationale samlingspunkter.

Ville det gøre en forskel på indholdet, hvis staten kun drev seks kanaler? Jeg tror det ikke, for TV 2s positionering, autoritet, prestige og selvforståelse vil fastholde en public service-holdning til formidlingen af nyheder og aktualitet.

TV 2 kan fejre sin 25 års fødselsdag i bevidstheden om at have givet danskerne fantastisk meget godt TV. Tak for det og til lykke. Nu er det tid at skrue mere op for nytænkningen og fandenivoldskheden igen. Men det giver simpelthen ikke mening, at staten skal eje 12 kanaler for at sikre kvalitet i dansk TV.