I sidste uge viste TV 2 en dokumentar om sigøjnerfamilien Levakovic, hvoraf flere medlemmer er kriminelle og siden 1970erne har modtaget flere millioner kroner i offentlige ydelser. De er dårligt integreret, og flere af dem står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Familiefaren, Gimi Levakovic, udtalte, at »Danmark fandme ikke skal lære mig sit fucking system, men blot udbetale kontanthjælp til mig«.

Helt exceptionelt udtalte Tårnby Kommune sig om sagen. Gimi lider ikke af nogen alvorlig psykisk eller fysisk sygdom, der umuliggør, at han kan arbejde. Derfor er han ikke berettiget til kontanthjælp, hvis han ikke aktivt medvirker til at komme i arbejde. Gimi havde sørget for, at hans læge havde fremsendt talrige erklæringer på, at Gimi var syg, hvilket undrede kommunen.

Læs også: Sindelagskontrol

Endelig kan danskerne se, hvordan min og mange lægekonsulenters hverdag er. Jeg har siddet med mange Gimi’er, som i årevis har modtaget kontanthjælp, og hvor både praktiserende læger og speciallæger i ét væk fabrikerer løgnagtige udtalelser. Jeg kan blot ikke offentliggøre sagerne på grund af min tavshedspligt.

Listen over personer, der uberettiget modtager offentlige ydelser, er lang. Lad mig i flæng nævne rockerne, der gør sig umulige på enhver arbejdsplads og truer alt og alle, tørklædekvinder, hvis problem er dårlig integration, men hvor læger påklistrer PTSD-diagnoser, der er helt fejlagtige, dovne danskere, som ved siden af kontanthjælpen arbejder sort og ofte har et meget aktivt privatliv, som de flasher på Facebook, østarbejdere, der efter få år sygemelder sig, bliver grænsegængere og køber sig til speciallægeudtalelser i f.eks. Polen om, at de er svært angste eller deprimerede. Listen er uendelig lang.

Læger som jeg, der foretager såkaldte »second opinion« i sådanne sager, får ofte byger af klagesager. For folk vil nemlig ikke finde sig i, at kontanthjælpsautomaten løber tør for strøm.

Læs også: Færre danskere er på langvarig offentlig forsørgelse

Flere går også til pressen, der i et svagt øjeblik øjner en kioskbasker med en læge på forsiden, som blot har påpeget en diskrepans mellem, hvad borgeren selv siger, og hvad der er lægeligt, objektivt belæg for. Jeg har flere gange fulgt efter »dårligt gående« patienter og set, at de på gaden uden for min konsultation pludselig gik helt normalt. For 14 dage siden så jeg en af mine »angste« patienter i den lokale Thai take away, hvor hun ivrigt diskuterede med ekspedienten og på ingen måde var angst.

Levakovic-sagen viser desværre ikke undtagelsen i det danske sociale system. Det viser, at der for nogle eksisterer et tag-selv-bord, og sagsbehandlerne har meget svært ved at komme videre med borgeren på grund af klagemuligheder, trusler, chikane og bureaukrati. Jeg forstår godt, at nogle sagsbehandlere giver op og blot udbetaler kontanthjælp til folk som Levakovic bare for at få fred.

Men taberne bliver dem, der virkelig har behov for samfundets hjælp. De ægte syge. Dem med alvorlig kræft, de skizofrene, dem med invaliderende leddegigt osv. Levakovic, de dårligt integrerede tørklædekvinder, de dovne danskere og rockerne dræner systemet for ressourcer. Er det velfærd? Nej, det er vanvid. Endelig beskrev TV 2 sandheden, som mange ikke vil høre.

Læs også: Hvis islamister slår to russere ihjel - stakkels dem