Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Alliancen mellem S og DF har ingen svar på Uber-udviklingen

ccc Fold sammen
Læs mere

De unge bliver ofte beskyldt for at leve i en zapperkultur. De skifter hurtigt job, og keder sig nemt.

Samtidig hører man om en masse dygtige unge, som ikke kan følge med »karakterræset«, og går ned med stress.

Men hvad gør man for disse unge, så de kan føle sig tilpas i fremtidens arbejdsmarked, som i højere grad bliver præget af freelance- og projektansættelser?

Som jeg ser det, har særligt to partier allerede skabt debat på området. Nemlig Alternativet og Liberal Alliance. Alternativet har startet en debat om 30 timers arbejdsuge og mindre forbrug. Liberal Alliance skaber debat om Uber/teknologi og mere vækst. Kan man måske kombinere de to forslag?

For zapper-ungdommen tror jeg, at en freelanceordning vil være ideel. De kan arbejde et halvt år ad gangen og hoppe fra tue til tue. Denne type af unge vil aldrig trives i et 8.00-16.00-job. De vil få en selvstændighed og en iværksætterånd og ikke en lønmodtagermentalitet. Men partierne har ikke noget svar på, hvad denne gruppe af unge skal gøre i forhold til pension, feriepenge og en mere fleksibel forsikrings- og dagpengeløsning.

Det har mange iværksættere dog håndteret tidligere. Men alligevel bør man adressere det for at sikre, at der ikke vokser et stort proletariat frem, som ikke er sikret i deres alderdom.

Men hvad gør man for de unge, som faktisk godt kan lide tryghed? De som bliver stresset, hvis de skal leve med usikkerhed?

Dem bør der være et svar til. Hvor mange eller få fastansættelser forventer man egentlig i forskellige brancher om 10-20 år? Den oplysning kan bruges, så de unge kan forberede sig på fremtiden.

»Er vi alle freelancere om 10-20 år,« skriver Martin Aagaard i et debatindlæg i Politiken. Ifølge debatindlægget kan det »nye« freelancearbejdsmarked betyde, at de ansatte vil rammes mere af stress, og digitaliseringen vil overtage de resterende faste arbejdspladser. Ulven kommer med andre ord.

Mindre arbejde er lig mindre forbrug

Jeg har selv levet i en zapper-tilværelse, og vil derfor komme med et eksempel på, hvordan man kunne komme både Alternativet og Liberal Alliance i møde.

I forbindelse med at jeg blev selvstændig, skar jeg fuldstændig ned på mine udgifter og forbrug i bedste Alternativet-stil. Jeg blev endda medlem af et økologisk fødevarefællesskab for at spare på madudgifter.

Ved at skære på forbrug, skulle jeg tjene meget lidt i min virksomhed for at leve. Det betød, at jeg i starten kunne arbejde mindre end de 30 timer, som Alternativet foreslår, men til en mindre løn, som partiet ikke foreslår. Vil man arbejde mindre, skal man også leve med mindre forbrug.

Koden hertil er mindre løn. Jo mindre løn, jo mindre forbrug har man råd til. Men Alternativet tør ikke nævne, at folk skal gå ned i løn. Hvorfor egentlig ikke? Løn og forbrug hænger jo sammen.

Uber, Airbnb og andre freelancetjenester i den moderne teknologiske verden ville have været ideel for mig. Her kan man skrue op og ned for, hvor meget man vil arbejde. Man kan derfor købe sig frihed til at arbejde mindre.

Liberal Alliances bundskatteforslag kan også give den enkelte mere frihed og fritid. Jo mindre man betaler af de første penge, man tjener, jo mindre behøver den enkelte at arbejde. Jo mindre andre arbejder, des mere arbejde er der til de unge mennesker, som ønsker en større stabilitet.

Dette er en langt bedre metode for de unge, end at de går på dagpenge eller kontanthjælp. Det er nemlig nemmere at få et job, uanset om det er freelance eller fastanset, hvis du rent faktisk har været i gang løbende. Også selvom du kun har været i gang på deltid og i eget tempo.

Stagnationsforelskelse mellem S og DF

Nogle gange udtrykker politikere, herunder fra Liberal Alliance og Alternativet, sig lidt forsimplet om sammenhængen mellem forbrug og vækst. Det bliver sat op som et spørgsmål om, at mere forbrug giver mere vækst eller omvendt. At få flere fra offentlig forsørgelse til små freelancejob vil også skabe vækst. At komme nye teknologier i møde som ovenstående skaber vækst. I Alternativets termer måske endda »god vækst«. Det er utopisk, at alle mennesker vil trives i en zapperkultur. Vi er alle forskellige, og der skal være et arbejdsmarked til dem der ganske enkelt går ned med stress, hvis vi kun vælger det ene frem for det andet.

Lidt firkantet sagt kan man måske godt mene, at Alternativet og Liberal Alliance i deres ivrige fremtidsvisioner glemmer de »stabile borgere« og lønmodtagerne, som med rette frygter for deres fremtidige jobsituation. På den anden side, har den nye stagnationsforelskelse mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet heller ikke en løsning. De forhindrer hverken ulven eller Uber i at komme, og de ignorerer tilmed den anden og mere teknologiglade ungdom.

Faktum er jo, at denne »Uber-udvikling« ikke sker engang i fremtiden i én bestemt branche, den sker alle steder i alle job. Og det har den nye stagnationskærlighed eller fagbevægelsen ikke et troværdigt bud på at løse.

Christina Yoon Petersen er journaliststuderende og medlem af Liberal Alliance.