Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jeg er vokset op i et lokalsamfund, hvor min hudfarve eller religion ikke betød noget. Har jeg oplevet racisme under min opvækst, eller da jeg som ung teenager gik i byen? Ja, selvfølgelig har jeg det. Men der er langt fra at opleve fordomme, diskrimination eller idioti, og så leve i et strukturelt racistisk samfund. Et samfund, hvor jeg som minoritetsetnisk bliver systematisk dømt, forfulgt eller strukturelt udelukket på baggrund af min hudfarve eller etnicitet.



