Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Alexandra fortjener hver en krone

I børnehaven og skolen lærte vi, at man ikke må slå på dem, der ikke kan slå igen. Sådan er det med kongehuset. De kan ikke svare igen. De er født ind i en institution, som de fleste danskere værdsætter og er glade for. Én gang kongelig – altid kongelig. Og det gælder også for Alexandra.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hun opgav sin karriere. Hun sikrede arvefølgen. Hun opgav alt – for kærligheden – men også for Danmarks skyld. Og så blev hun skilt.

Nu bliver hun hånet om ikke dagligt, så ofte. Stort set alle medier er med på vognen, med i hylekoret – og en enkelt blogger på Berlingske har nærmest gjort det til sin livsopgave at nedlægge kongehuset og i særdeleshed grevinde Alexandra.

Flere politikere er begyndt at hyle med. Lige nu handler forargelsen ikke kun om de 2,3 millioner kroner, hun modtager årligt fra staten, men også at det er lykkedes hende – som så mange andre – at sælge sit hus med en betydelig fortjeneste.

I børnehaven og skolen lærte vi, at man ikke må slå på dem, der ikke kan slå igen. Sådan er det med kongehuset. De kan ikke svare igen. Det er en del af prisen. Ja, de kan ikke gøre så meget. De er født ind i en institution, som de fleste danskere værdsætter og er glade for. Én gang kongelig – altid kongelig. Og det gælder også for Alexandra.

Der er jo ikke nogen vej tilbage – ud i glemslen. Du kan ikke bare blive usynlig igen og få dig et normalt job. Et normalt liv. Du er fanget i dit elfenbenstårn, uanset om det hedder Ryvangs Allé, eller hvor du ender med at bo. Du kan ikke rejse væk. For dine børn skal blive her i landet. Du er ikke en fri kvinde.

Ingen ved, hvorfor Alexandra blev skilt. Men jeg er sikker på, at der var grunde. Grunde, som gjorde det umuligt for hende at blive. Grunde, som hun loyalt har holdt for sig selv.

Normalt i ægteskaber, hvor begge yder en indsats – et arbejde som man er fælles om, foretages der i forbindelse med skilsmisse en såkaldt bodeling – altså en deling af parrets fællesejeformue.

Mig bekendt har Alexandra ikke fået det halve Møgeltønder og 50 procent af godset Schackenborg. Ej heller halvdelen af inventar mm. Hun er blevet spist af med 2,3 millioner kroner årligt i nutidskroner og en i set i sammenhængen relativ beskeden villa, der kostede 11 millioner, da den blev købt. Det er sgu billigt sluppet.

Det kan undre mig, at det især er kvinder, der er så forarget over, hvad Alexandra har fået med sig og gjort krav på. I ligestillingens og kvindefrigørelsens navn burde der sgu være noget søster-opbakning og omsorg til hende i stedet for mistænkeliggørelse og mobning.

Det har Alexandra ikke fortjent.

Hun er i forvejen blevet frosset ud af mange fra omgangskredsen. Og mange af hendes protektorater med mere er ikke noget, hun selv har fravalgt – det er hende, der er blevet valgt fra. Sådan er gamet.

Hun gav sine bedste år til monarkiet. Hun gav os to kongebørn, længe inden kronprins Frederik var på banen – og hun kan ikke bare spole tiden tilbage og starte på en frisk på samme måde som vi andre, når sårene er helet.

Der vil altid være opmærksomhed omkring hende. Det er prisen, hun betaler – og det er prisen, vi betaler hende. Det er prisen for at have et monarki. Alexandra har ydet sit. Og det er så okay.