Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Alene i vildmarken med Sophie Løhde: Tillykke, du skal til Brovst. Du må tage dit arbejde, din løn og et foto af familien med

»Jo længere tid du klarer dig, jo gladere bliver Sophie Løhde.« Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Scenen er sat. Under stor spænding offentligøres, hvilke arbejdspladser der skal flytte. Ingen ved det på forhånd. Sophie Løhde og Lars Løkke udløser spændingen på et stort pressemøde. Et møde der er udskudt fra december for at holde spændingen på toppen.

Et setup der er en TV-serie værdig. Endelig udpeges deltagerne i Sophie Løhdes sæson 2 af »Alene i vildmarken«.

Tillykke, du skal til Brovst. Du må tage dit arbejde, din løn og et foto af familien med. En dag bliver du sat af på torvet i Brovst. Kortet findes frem – hvor fanden er Brovst? Du er alene, og nu skal du klare dig selv.

Det første er at få tag over hovedet. Ejendomsmæglerne har det store smil på. Det bliver ikke svært. Så er der indkøb. Langt fra Bilka, men det går nok også. Men hvad med familien? Er et foto nok til at klare savnet?

Jo længere tid du klarer dig, jo gladere bliver Sophie Løhde.

I sæson 1 af udflytningen til provinsen gik det ikke så godt. Rigtig mange deltagere hoppede fra, før de skulle sendes til fjerntliggende egne af landet. Og kun få har klaret skærene.

Med drama og spænding er sæson 2 nu skudt i gang. Ingen evaluering af sæson 1. Grædende, grinende og skuffede borgmestre deltager i kulissen. Medarbejdere føler sig som ludobrikker. Ministre forsvarer sig. Det handler om politik. Ikke om mennesker, ikke om en mere effektiv offentlig sektor.

Man spørger ikke de ansatte, om de har lyst til at være med – er det en ligegyldig detalje? Er en ansat bare en ansat? Hvad med kompetencerne, hvad med driften? Er den offentlige sektor blevet en stor politisk legeplads?

Nu glæder vi os til at følge alle afsnittene af sæson 2 »Alene i vildmarken med Sophie Løhde«. Hvor mange af de ufrivillige deltagere klarer det?