Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Aldeles uskøn flygtningedebat

Lisbeth Knudsen, Koncernchef Berlingske Media. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De seneste ugers politiske boksekamp om de tilstrømmende asylansøgere er en skamplet på den danske politiske debat og for den sags skyld på mediernes dækning af samme. Fejlagtige og mangelfulde oplysninger bliver ved med at flyve rundt i luften forklædt som fakta, fordi de bliver ikoniseret, gentaget i en uendelighed og fundet hensigtsmæssige som kasteskyts i den politiske debat. Den skarpe, politiske positionering rundt om emnet, som alle ved kan blive afgørende for udfaldet af næste valg, er blevet til en rå og uskøn konkurrence mellem strammere og slappere i udlændingepolitikken og en forsimplet spekulation i, hvad vælgerkorpset helst vil høre. Vi kan have forskellige holdninger til, hvor mange flygtninge Danmark kan og skal tage, men kunne vi dog i det mindste som vælgere forlange at få et troværdigt og umanipuleret grundlag at debattere emnet på. Vi har i medierne ikke formået det faktatjek og den nødvendige afsløring af politisk fribytteri omkring tallene i debatten. Vi kommer sådan lidt humpende bagefter i medierne og bringer efterhånden brikkerne til det samlede, sande billede af situationen, men da er debatten allerede kørt galt.

Venstre lagde for efter sommeren med angrebet på regeringen for at have lavet 31 lempelser til godt en milliard kroner på udlændingeområdet. Statsministeren ved godt, at man kan tabe et valg på udlændingepolitikken og på at slække grebet om den. Hun gik derfor til modangreb på S-kongressen i september. Her blev der bebudet opstramninger af asylreglerne. Størstedelen af asylansøgerne måtte efter regeringens udspil nøjes med 12 måneders midlertidig opholdstilladelse, når de kom til Danmark, og vente de 12 måneder på at kunne søge om familiesammenføring. De Radikale bakkede initiativet op med synlig ulyst, og dermed var spillet ligesom i gang. Først viste det sig, at regeringens stramning i modstrid med den daværende justitsministers udmelding ikke ville komme til at ramme særligt mange, fordi kun en fjerdedel af de syriske flygtninge, der kommer her til landet, ikke er individuelt forfulgte. Resten skal i henhold til FNs flygtningekonvention fortsat have ophold i Danmark som konventionsflygtninge. Så afslørede Berlingske, at det skønnede tal fra regeringen for den eksplosive stigning til 20.000 asylansøgere i år gav et forkert billede, fordi kun ca. halvdelen reelt ender med at få deres asylsag realitetsbehandlet. Resten sendes ud af landet med det samme, fordi de allerede er registreret i et andet land som flygtninge, eller de får afslag. Så forlød det, at det, vi ser nu, er den største flygtningetilstrømning i de seneste 20 år. Det er et tvivlsomt tal, med mindre nettotallet af ansøgere bliver mere end 12.000. Nu falder antallet af asylansøgere drastisk fra september til oktober, og jagten går ind på, hvem der skal have æren for det. Så er der kamp om tallet for, hvor mange asylsøgere vi tager i Danmark i forhold til andre lande. Vi ligger absolut ikke i toppen i modsætning til, hvad der siges i debatten, men lande som Tyskland, Norge, Sverige, Belgien og Holland tager flere pr. indbygger end os. Man må bare ikke håbe, at denne forkvaklede talkrig fortsætter ind i den rigtige valgkamp. Relevant er det at diskutere antallet af asylsøgere, vi kan modtage, men på et oplyst grundlag, tak!