Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Afledningsmanøvre fra arbejdsgiverne

»En afskaffelse af efterlønsordningen vil åbenlyst ikke hjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft.«

Torben Poulsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Endnu engang har Cepos trukket en idé i automaten med varm luft. Og denne gang er Dansk Arbejdsgiverforening (DA) desværre hoppet på limpinden.

DA foreslår nemlig at afskaffe efterlønsordningen helt. Den konkrete baggrund er en Cepos-analyse, der konkluderer, at en total afskaffelse af tilgangen til efterlønsordningen fra 2018 vil afhjælpe manglen på faglært arbejdskraft blandt andet på metalområdet. Analysen og forslaget har imidlertid ikke meget med virkeligheden at gøre.

I dag er det kun 25 pct. af de dagpengeforsikrede, der er medlem af efterlønsordningen.

For det første har den »almindelige« ansatte i industrien med en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet ganske enkelt ikke råd til at gå på efterløn. Det skyldes de skærpede modregningsregler i efterlønnen for pensionsopsparing, der træder fuldt ud i kraft i 2018, hvor en typisk ansat i industrien vil opleve en indkomstnedgang til kun en tredjedel af den hidtidige lønindkomst, hvis han skulle vælge at gå på efterløn.

For det andet ser vi allerede i dag, at medlemmer af Dansk Metal, som er i job, vælger at fortsætte i jobbet til pensionsalderen, selv om de betaler til efterlønsordningen. Det gælder især på de områder, hvor der er rift om arbejdskraften. De medlemmer af Dansk Metal, der går på efterløn, er først og fremmest opsagte, arbejdsløse, seniorjobbere og nedslidte, der er tvunget ud af arbejdsmarkedet.

Der er en gruppe af medlemmer, som har behov for efterlønsordningen som et økonomisk sikkerhedsnet og jobsikkerhed i form af retten til seniorjob. En afskaffelse af efterlønsordningen vil derfor åbenlyst ikke hjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft, men derimod frarøve en gruppe udsatte en værdig afgang fra arbejdsmarkedet.

For det tredje er der en gruppe ansatte i industrien – nok fortrinsvis i aldersgruppen 55-64 – som har valgt efterlønsordningen som en opsparingsordning, hvor de arbejder til pensionsalderen med henblik på optjening af den skattefri bonus på op til 156.000 kr. En afskaffelse af ordningen vil for den gruppe kunne indebære, at de faktisk vælger at trække sig tidligere tilbage.

Her vil nok være en del af de medarbejdere, som DA og Cepos ønsker at fastholde længst muligt på arbejdsmarkedet. Afskaffelse af efterlønsordningen vil dermed have den stik modsatte effekt. Hvor stor denne effekt vurderes til at være afhænger af troen på betydningen af økonomiske incitamenter. Her plejer DA og Cepos ellers at være stærke i troen.

Løsningen er flere praktikpladser til unge, bedre forhold for erhvervsuddannelserne og efter- og videreuddannelse af beskæftigede og ledige, så flere ufaglærte bliver faglærte.

Det er temaer, som er på bordet i de igangværende trepartsdrøftelser om kvalificeret arbejdskraft. Det er temaer, der kommer til at forpligte virksomhederne, når det gælder oprettelse af praktikpladser. I den sammenhæng virker forslaget om afskaffelse af efterlønsordningen som en ren afledningsmanøvre.