Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ærgerlig stramning af SFI-konklusioner

Anika Liversage og Tina Gudrun Jensen: Berlingske har i det sidste års tid belyst problemer med muslimske ægteskaber. Det er godt journalistisk arbejde, når avisen graver problematiske sager frem og sætter dagsordenen. Men når Berlingske samtidig på lederplads underkender SFI-forskeres undersøgelser og generaliserer hårdt på enkeltsager, vrides diskussionen ud af proportioner.

Berlingske 29. november 2011 Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Forskere: Islamiske teenagevielser giver ingen problemer for unge piger,« lød en overskrift i Berlingske 29. november. Det er os og vores forskerkolleger på SFI, der citeres i overskriften. Men citatet er blevet journalistisk barberet i en grad, så ingen af os kan genkende indholdet.

Baggrunden for artiklen er en rapport om »Parallelle retsopfattelser i Danmark«, som vi udgav i begyndelsen af november. Rapporten beskriver bl.a., hvad såkaldte »nikah«-forhold (dvs. muslimske ægteskaber, der er velsignet af en imam, men ikke har retsvirkning i Danmark) betyder for unge muslimer. Rapporten blev bestilt af den tidligere regering bl.a. på baggrund af artikler i Berlingske om muslimske ægteskaber.

I rapporten konkluderer vi, at det kan være svært for nogle muslimske piger at komme ud af et nikah-forhold, da de bl.a. kan opleve pres fra både deres egen og deres kærestes familie. Man ser allerede her, hvordan Berlingskes overskrift giver et misvisende billede af vores arbejde. For Berlingskes artikel handler ikke om alle muslimske piger, men om muslimske piger med etnisk dansk baggrund, der indgår et nikah-forhold (som regel til en mand med anden etnisk baggrund).

I rapporten konkluderer vi følgende: »Nikah tillægges normalt stor betydning og kan ofte være problematisk at opløse. Dog synes nikah-forhold, hvor kvinden har etnisk dansk baggrund ofte at blive opfattet som »kæreste-forhold« og af mindre forpligtende karakter. »Den formulering strider åbenbart imod Berlingskes dagsorden, for avisen skriver på lederplads samme dag, at man ikke kan tage vores »konklusioner for gode varer«.

Men her bliver avisen en smule forblændet af sin egen succes. Det tjener til Berlingskes ære, at avisen har fået sat muslimske ægteskaber på dagsordenen, så vi kan få kastet lys på de ellers ofte skjulte problemer, de kan give for især unge piger. Berlingskes journalister har bl.a. fortalt om syv etnisk danske piger, der har haft problemer med den muslimske mand, de har indgået nikah-forhold til. Men at de syv sager skulle modbevise vores konklusioner er i bedste fald en journalistisk stramning, i værste fald noget vrøvl.

For det første: Vi konkluderer, at nikah-forhold generelt er mindre problematiske for etnisk danske piger, end de er for piger med etnisk minoritetsbaggrund. Det skyldes især, at de etnisk danske pigers egen familie ikke tillægger nikah-forholdet den store betydning og derfor ikke lægger pres på pigerne for at blive i forholdet, hvis deres mand eksempelvis er voldelig. Hvis pigens familie kommer fra et land, hvor nikah er udbredt, risikerer pigen også at blive udstødt af sin egen familie, hvis hun vil skilles. At der findes etnisk danske piger i problematiske nikah-forhold rokker ikke ved den konklusion.

For det andet: Berlingskes syv sager fortæller om etnisk danske piger helt ned til 14 år, der har indgået nikah med en muslimsk mand. Det er sørgelige historier, hvor pigerne bl.a. har været udsat for dødstrusler og vold, og hvor pigerne i enkelte tilfælde har måttet gå under jorden for at slippe væk fra manden. Men at der skulle være en sammenhæng mellem vold og dødstrusler og nikah generelt har avisen intet belæg for. Forskningen viser, at nogle voldelige parhold - især hvis der er børn involveret - kan være svære at komme ud af, men dette kan gælde for såvel etniske danskere som for alle andre. At der Berlingskes historier er sammenfald mellem nikah og voldelige mænd, betyder ikke, at der også er en sammenhæng, men det forbehold tillader den journalistiske vinkling ikke. Nikah er her »guilty by association«.

Når vi skriver, at »nikah-forhold, hvor kvinden har etnisk dansk baggrund ofte bliver opfattet som »kæreste-forhold« og af mindre forpligtende karakter«, så sker det på baggrund af grundige undersøgelser af muslimske miljøer. Til undersøgelsen har vi »kun« interviewet fire piger med dansk etnisk baggrund, der havde indgået nikah. Men derudover har vi interviewet mænd, der har været i nikah-forhold til etnisk danske piger, og en lang række socialarbejdere og andre praktikere i og omkring miljøerne. Vi har desuden - i anden sammenhæng - lavet omkring to års feltstudier blandt etnisk danske konvertitter til islam.

Berlingskes syv fortællinger er gode journalistiske historier, og som nævnt sætter vi pris på, at avisen har været med til at sætte lys på muslimske ægteskaber og på de mennesker, der kan komme i klemme i den sammenhæng. Men som forskere er vi nødt til at protestere, når den journalistiske vinkling vrider problemerne ud af proportioner.

Det er en klassisk konflikt mellem den grundige forsker, som er optaget af nuancer og sammenhænge, og den kritiske journalist, der skal have en historie med kød og blod på blokken. Men denne problemstilling er for vigtig til, at to professioner skal kaste mudder efter hinanden.

I stedet handler det om at få politikerne og den danske befolkning generelt til at forholde sig til virkeligheden og give dem det bedst mulige handlingsgrundlag.