Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ædle hensigter om læring i en sparetid

Det glæder mig at se, at uddannelsesminister Søren Pind (V) og undervisningsminister Merete Risager (LA) har store ambitioner på uddannelsessektorens vegne. Nu skal de unge »til at lære noget«, bedyrer de i et interview i Berlingske 20. september.

Det lyder ædelt, men dækker over tarvelig newspeak om, at man kan få mere for mindre i en sparetid.

Som gymnasielærer med efterhånden mange års erfaring og kendskab til min stand ved jeg, at det alle dage har været en gymnasielærers største mål, at den enkelte elev ikke bare »lærer noget« eller »lærer mere«, som ministrene slår til lyd for. Eleven skal ganske enkelt lære mest muligt. Det er en ædel hensigt og faglig stolthed for en gymnasielærer at sætte læring i højsædet, såfremt de optimale vilkår er til stede.

»Hvis du strammer garnet …« Sådan begynder en kendt verselinje, som ligner regeringens greb om gymnasiet. Ædle hensigter om læring går i disse år hånd i hånd med årlige besparelser på to pct. frem til foreløbig 2021. Disse besparelser er skolerne især nødt til at finde i deres undervisningsbudgetter. Det betyder nu og i de kommende år massive afskedigelser af lærere og desto mere arbejde til de lærere, der bliver tilbage i folden.

Alt for store omkostninger for eleven

Jeg er fuldt ud klar over, at dette er et mønster i hele den offentlige sektor, der undergår en såkaldt »modernisering«. Måske er situationen i uddannelsessektoren bare eksemplet på, at grænsen for længst er nået og overskredet mere, end godt er.

Jeg er klar over, at man altid kan gøre tingene bedre i en arbejdssituation. Det er da også min erfaring, at gymnasielærere generelt gerne justerer egen praksis, hvis det tjener elevens læring bedst muligt.

Mere for mindre er dog i uddannelses­systemet en dårlig spin-manøvre med alt for store omkostninger. Resten af verset lyder som bekendt: »kvæler du jo barnet«.

Mere for mindre betyder kort sagt, at de unges læring naturligt svækkes. Læreren får for travlt til at kunne få blik for den enkelte, og der vil blive begået fejl, som vi endnu ikke kan overskue konsekvensen af. Mantraet »work smarter« kan ikke gøre det ud for den forsvarlige feedback, hver elev har brug for i sin læring.

Er regeringens vision på længere sigt at skabe så stor utilfredshed med kvaliteten i de offentlige uddannelser, at privatisering skal blive svaret på problemet? Så er man rigtig godt på vej.