Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Åh, så liberale

Lars Christian Hvidberg: Det sjoveste ved debatten om Søren Pinds »assimilations-bombe« var, at alle i virkeligheden var fuldstændig enige med Søren Pind.

Lars Christian Hvidberg, forfatter og journalist Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alle der gad lytte efter, vidste jo godt, at hans assimilations-begreb ikke handlede om hakkebøffer. »Dansk kultur findes,« skrev Pind, og opregnede de dele af flæskestegen, han ikke ville give køb på: »Ytringsfrihed. Ligestilling. Demokrati. Personlig frihed. Accept af forskellighed. Religionsfrihed - og adskillelsen af religion og politik.« Er der mon nogen danskere, der kan være uenige i det, bortset fra netop den håndfuld islamister, Pind udtrykte bekymring om? Forhåbentlig ikke.

Synes vi, det er fedt, hvis der kommer muslimer til landet, der ikke går ind for ligestilling mellem kønnene? Næh. Ønsker vi ikke, at de tilegner sig vores værdier? Jo da, og det gjorde de også på venstrefløjen, sidst jeg kiggede efter. Er det ikke assimilation? Vel er det da så. Og fint med det. Så længe assimilationen handler om tilegnelse af vores liberale kerneværdier, så spiller det vel ikke så megen rolle, hvilke ord vi bruger.

Pinds danske værdier var og er liberale kerneværdier, og det var de selvsamme liberale værdier, hans kritikere anråbte, tilsat en god dosis hån: Skulle sådan en frikadelledansker komme og angribe forskelligheden? Retten til at leve sit eget liv? Skulle han diktere, hvordan folk skulle leve og hvad de skulle tro? Næh, netop ikke. Det var jo hans pointe. Den var liberal, og den blev angrebet med de selvsamme liberale holdninger, Pind selv gav udtryk for, som når vikingetvillinger kæmper om retten til fars jernøkse og langhuset i bygden. Sjovt, som alle bliver liberale, når de skal angribe en liberal.

På den anden side: Det er jo mærkeligt at skulle høre de anstændige danske meningsdannere og politikere, de være sig på venstrefløjen eller i midten eller til højre, påberåbe sig den ukrænkelige ret til at »leve sit eget liv«, når de nu i så mange andre sammenhænge krænker den fra morgen til aften gennem rygeforbud og knivlove, gennem brandbeskatning og forbrugerregulering, ligestillingskvoter og madpakkelove. Det gælder jo i øvrigt også de liberale i Pinds eget parti, inklusive pindemanden selv. »Retten til at leve sit eget liv« er nu engang en tom ret, når man kun har den på Folketingets nåde. Men åh, alle er så liberale, når det handler om de uforpligtende hensigtserklæringer. Det er kun i praksis, at den kniber.