Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Åbenhed om alt der truer verdens sikkerhed

Konference. På Københavns Universitet starter i dag en stor international konference, der er bygget op omkring tre paralleller mellem Bohrs initiativ efter atombomben og situationen i dag.

Da Niels Bohr i 1943 blev orienteret om det britisk-amerikanske atomvåbenprojekt, var han straks mere optaget af de politiske konsekvenser, end af de naturvidenskabelige indsigter. Mens han bidrog til bombens realisering, foretog Bohr diplomatiske henvendelser i USA og England i forsøget på at få Vestens statsmænd til at orientere de russiske allierede om det nye våben og gennemtænke den politiske håndtering af det nye våbens fremtidige militære rolle. Efter krigen intensiverede han arbejdet med dette politiske projekt, kulminerende i et åbent brev til FN i 1950.

I dag præges samfund og storpolitik endnu mere intenst af videnskab og teknologi, men vi mangler en seriøs diskussion af, hvordan vi håndterer de konstante dramatiske forandringer.

Niels Bohr indså straks, hvordan atomkapløb med konkurrerende, hemmelige forskningsmiljøer og frygt for nye teknologiske gennembrud ville komme til at forme relationerne mellem stormagter. Samtidig mente han, at den nye teknologi også var løsningen. Åbenhed - en åben verden - var den positive side af læren fra atomvåbnet. Åbenhed kan både fjerne den frygt, der driver rustningskapløb, og åbne for positive gevinster, hvor samfundene bedre udnytter videnskabens positive potentialer. Hermed forsøgte Bohr at overføre en tilgang, der præger den videnskabelige verden i almindelighed og miljøet omkring instituttet i København i særdeleshed.

På advarselssiden må samfundsvidenskabelig, atomstrategisk forskning entydigt give Bohr ret. Han hævdede, at atomvåben gjorde en dramatisk forskel, og han advarede om, at atomvåbnet ville ændre krig og stormagternes relationer fundamentalt. At det ikke var en selvfølgelig konklusion dengang, kan ses af reaktionen hos en så krigshistorisk kyndig person som Winston Churchill. Churchill afviste Bohr med ordene »I sidste ende bliver den nye bombe bare større end vores nuværende bomber. Den gør ingen forskel for krigens principper.« Bohr fik ret.

PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET starter i dag en stor international konference, der er bygget op omkring tre paralleller mellem Bohrs initiativ og situationen i dag.

Vi må gøre det samme med tidens videnskabelige nybrud, som Bohr gjorde med sin forskning. Gennembrud i videnskab og teknologi er til tider af så radikal karakter, at vores vante måder at organisere vigtige samfundsspørgsmål kommer til kort, og helt nye principper og procedurer skal udtænkes. Bohr skar ind til benet af den nukleare teknologis politiske betydning - hvad kan vi i dag på tilsvarende måde udlede om de politiske vilkår, der gælder for samfund med vor tids og den næstes videnskab og teknologi? Det kræver, at man involverer grundvidenskabelige forskere, der kan se, hvor der kan ske principielle skift - og så tænke igennem, hvordan det kan ændre dynamikkerne på et samfundsmæssigt område. Som på Bohrs tid er der i dag militære eksempler - rumvåben, droner og cyberkrig - men nu også ikke-militære som energi- og klimateknologier, medicin for global sundhed og bioetik.

Åbenhed er vigtigere end nogensinde - men det er et princip med potentialer og begrænsninger, der langtfra er blevet gennemtænkt. Netop fordi ideer og viden er kernen af mange af tidens største udfordringer, er det afgørende, hvordan ideers frie bevægelse begrænses, fremmes og formes. Hvem får adgang til hvilke informationer, hvem regulerer dette, og kan der formuleres principper som rettesnor á la »en åben verden«?

BOHR FREMSATTE ÅBENHED som en nærmest »rabiat« ide - i dag er det på mange måder en realitet. I nettets og mobiltelefonens tidsalder flyder data og ideer over grænser, og samarbejde foregår bl.a. inden for forskningen på en skala, der bekræfter Bohrs ide, at med åbenhed vil det være muligt at udnytte potentialer langt bedre. (CERNs direktør taler på konferencen.)

Samtidig med, at åbenhed er blevet hjulpet af nye teknologier som internettet, er det blevet synligt, at det ikke er et naturgivet grundlag. Nettets fremtid formes af beslutninger på mange områder - juridiske afgørelser om intellektuel ejendomsret, økonomiske strategivalg fra nettets giganter, international kamp om retten til at regulere nettet og ikke mindst den løbende udvikling af de underliggende koder, der på mange måder regulerer, hvilke egenskaber, der kan lægges i data og hvilke former for samarbejde, de dermed muliggør.

Den seneste tids bølge af afsløringer af efterretningstjenesters overvågning har øget opmærksomheden om betydningen af kampen om udformning og kontrol med cyberspace. Konferencen vil derfor have en omfattende session med bl.a. Wikipedia-grundlæggeren Jimmy Wales og NSA-kritikeren Caspar Bowden om, hvordan internettets åbenhed forsvares og udbygges.

Hvordan kan indsigter og advarsler fra videnskabens verden finde vej til beslutningstagere? Bohr valgte i første omgang den helt direkte og personlige kontakt til verdens mest magtfulde statsledere - og siden den personlige appel i eget navn til FN. Dette er ikke muligt for enkeltpersoner i dag. Mest tydeligt på klimaområdet har et organiseret system for kondensering af videnskabens resultater til det politiske system i form af IPCC spillet en afgørende, men også kontroversiel rolle. Det er en stor udfordring at designe institutioner og procedurer for samspillet mellem videnskab og politik.

I 2013, HVOR DER FOREGÅR en lang række Bohr-begivenheder i anledning af 100-året for hans tre epokegørende artikler om atommodellen, markerer Københavns Universitet også den politisk-samfundsmæssige side af Bohrs virke. Frem for at gå historisk til opgaven, vil det være mere interessant, relevant og bohrsk at undersøge, hvad idéen om en åben verden kan bidrage med ift. dagens globale udfordringer.

Det er på overraskende vis sværere at tale om teknologi i dag - hvor den fylder så meget. Vi må udvikle procedurer, så vi tidligt kan opdage det radikalt nye, som de nuværende rammer ikke kan håndtere - det være sig dronekrig, klimaforandringer eller noget, vi slet ikke har set endnu.