Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

80 procent af bogen er rigtigt

»Netop i disse uger og måneder har en bastard-genre inden for litteraturen i den grad sat dagsordenen i mediernes nyhedsbillede.«

ARKIVFOTO. Afsløringer af Se og Hørs arbejdsmetoder fik tirsdag Henrik Qvortrup til at trække sig som politisk kommentator på TV 2. Fold sammen
Læs mere
Foto: LISELOTTE SABROE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da jeg for mange år siden var journalistpraktikant på Berlingske Tidende, skulede vi småhånligt i retning af kommentatorerne og analytikerne på avisen. Vi syntes nemlig, at de slap af sted med at antyde og postulere forskelligt uden at skulle stå på mål for indholdet med samme dokumentation som vi almindelige rugbrødsreportere.

Netop i disse uger og måneder har en bastard-genre inden for litteraturen i den grad sat dagsordenen i mediernes nyhedsbillede. Det er sådan en underlig størrelse, der påberåber sig at være en blanding af fakta og fiktion. Senest med »Den hemmelige socialdemokrat« fra Peoples Press og »Livet, det forbandede« fra Bogkompagniet, som bl.a. handler om Se og Hørs tvivlsomme arbejdsmetoder.

»Det er i bund og grund baseret på faktuelle hændelser (…) der er fiktive elementer, men jeg vil sige, at det er en altovervejende temmelig virkelighedsnær bog,« udtalte forlagsdirektør Jakob Kvist om »Den hemmelige socialdemokrat«. »Bogen er delvis fiktion og delvis fakta. En kæmpestor del er fakta,« udtalte forlagsejer Johnny Staun fra Bogkompagniet om »Livet, det forbandede«, og tilføjede, at 80 procent er rigtigt.

Se også: Lisbeth Knudsen: Helt utrolig historie at det her sker i dansk presse

Det er et snedigt greb – skulle usandheder og unøjagtigheder komme for en dag, kan forfatteren og forlaget blot påberåbe sig, at det jo netop er de resterende 20 procent, der er fiktion. Men udover at det er snedigt i markedsføringen af bogen, er det meget problematisk. For det har konsekvenser alligevel – jeg behøver næppe at nævne heksejagten på den hemmelige socialdemokrat, og hele balladen om Se og Hørs påståede ulovlige overvågning af kendte danskeres Dankort-transaktioner, der allerede har betydet politianmeldelse, advokatundersøgelse og afskedigelser.

Ikke blot den almindelige dansker, men også medierne glemmer hurtigt forbeholdene og tager hele indholdet for pålydende. Og perspektivet ryger endnu hurtigere. Hvis Se og Hør har købt den slags informationer, hedder det noget i Straffeloven, men er vel ikke en særlig overraskende arbejdsmetode for et blad af den karakter? At Nets og IBM er til at fiske personfølsomme informationer ud af for håndøre er til gengæld skræmmende. Hvis det altså er sandt!

Læs også: Politiet leder efter beviser hos IBM og Nets

I forhold til litteraturen skaber det måske ikke så store overskrifter, når en forfatter gør sig den ulejlighed at researche og dokumentere indholdet i sin bog. Det er selvfølgelig langt mere tidskrævende at skrive en bog som »Bedraget« om Nordisk Fjer-skandalen. Charlotte Langkilde brugte faktisk adskillige år. Og når Michael Teschl om nogle uger udgiver »Zobel – historien om et dansk dynasti« har han tjekket alle oplysninger, selv om bogen sandsynligvis var blevet langt mere kontroversiel, hvis han blot havde bragt samtlige historier til torvs. Men så havde det jo været spekulation!

Forhåbentlig kommer indholdet i de to bøger så også til at stå tilbage i folks erindring om mange år, hvor det nok er tvivlsomt, om »Den hemmelige socialdemokrat« og »Livet, det forbandede« bliver husket for andet end konsekvenserne?