Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

30-året for Murens fald. Vi har i Vesten svigtet østeuropæerne

Selvom få ønsker sig tilbage til kommunismens diktatur, og de fleste har oplevet økonomisk fremgang i de forløbne tre årtier, er alt ikke gået godt efter Murens fald.

berlinmuren ANNIVERSARY WALL
»Det har vist sig lettere at omstille de nye central- og østeuropæiske ledere i økonomisk end politisk liberalisme,« skriver Marlene Wind i 30-året for Berlinmurens fald. Fold sammen
Læs mere
Foto: © Reuters Photographer / Reuter

Har man tid i kalenderen i næste uge, kan man med fordel tage en smuttur til Berlin for at opleve de mange udstillinger, som berlinerne har planlagt ved fejringen af 30-året for Berlinmurens fald.  Hele syv udendørs udstillinger på Kurfürstendamm, Brandenburg, Schlossplatz, Alexanderplatz for ikke at tale om muligheden for en tur i Stasis tidligere hovedkvarter.

30 år efter det, der blev begyndelsen på kommunismens sammenbrud 1989-1991, kan man med rimelighed spørge: Hvordan er det egentlig gået, og endte det hele så med liberalismens triumf, som den amerikanske professor Francis Fukuyama optimistisk forudså i sit nu verdenskendte værk »The End of History and the last man«?

Mange har allerede løbende besvaret spørgsmålet afkræftende inklusiv Fukuyama selv. Men ser vi på tilfredsheden i dag i forhold til dengang, så viser en ny meningsmåling foretaget af det amerikanske analyseinstitut Pew Research, at genforeningen af de to tysklande af langt de fleste har haft en positiv indvirkning på fx levestandarden, sundhedsvæsnet og national stolthed. Pew Research har også målt tilfredsheden i en række central- og østeuropæiske lande, og også her er der overvejende tilfredshed med livet 30 år efter. Fx var kun 12 pct. af polakkerne tilfredse med tilværelsen i 1991, mens 56 pct. er tilfredse i dag.

Marlene Wind Fold sammen
Læs mere
Foto: Marlene Wind SH Fo2graf Carsten .

Det betyder dog langtfra, at alt så er godt. Dykker man en smule ned i tallene, bliver det klart, at selvom den økonomiske velstand er blevet forbedret, og EUs store østudvidelse i 2004 helt overordnet set må siges at have været en kæmpe succes, ikke bare for østlandene selv, men også for EU, så er der ingen roser uden torne. Fx er den politiske deltagelse stadig forholdsvis lav. Den gennemsnitlige stemmeafgivning i de postkommunistiske lande er således faldet med cirka 20 pct. siden de første euforiske år efter kommunismens sammenbrud sidst i 1980erne og begyndelsen af 1990erne. I samme periode er valgdeltagelsen i de såkaldte etablerede demokratier i Vesteuropa faldet med cirka ti pct. En forklaring på det store fald især i de postkommunistiske lande er den voksende mistillid til demokratiet, herunder skuffelsen over de vanskeligheder, mange central- og østeuropæiske lande har oplevet med korruption og svage politiske institutioner. Man kan lidt groft sige, at det har vist sig lettere at omstille de nye central- og østeuropæiske ledere i økonomisk end politisk liberalisme.

»Vi prioriterede simpelthen ikke den politiske del højt nok.«


Skal man kritisere EU for noget i den sammenhæng, må det være, at vi ikke prioriterede den politiske del højt nok. Vi troede simpelthen for meget på tesen om, at ikke bare markedsøkonomien nu havde sejret, men også de liberale værdier, der vægter ’good governance’, forstået som uafhængige domstole, en anti-korruptionsetik og støtten til en fri og kritisk presse.

Resultatet kan ikke blot aflæses i antallet af svindelsager registreret i OLAF, sammen med antallet af sager om brud på retsstatsprincipperne ved EU-Domstolen, hvor de postkommunistiske lande desværre bonner ud. Den manglende konsolidering af det liberale demokrati kan også (udover den stadigt lavere valgdeltagelse) aflæses i antallet af især unge fra øst, der har valgt at prøve lykken i vest i den forløbne 30-årige periode. Ifølge OECD  har næsten en million ungarere således forladt deres land bare de sidste ti år, og i Rumænien, som havde 22,4 mio. indbyggere i 2000, bor der i dag kun 19,5 mio. Selvfølgelig skyldes emigrationen primært efterspørgslen efter arbejdskraften i vest kombineret med den stadig store lønforskel og særligt de unges ønske om at prøve lykken i et vestligt EU-land.

Alt i alt har den frie bevægelighed været en enorm gevinst for alle og bidraget til vækst i hele Europa. Alligevel viser ny forskning, at mange især i de senere år også har forladt deres hjemstavn af politiske grunde. Så selvom få ønsker sig tilbage til kommunismens diktatur, og de fleste har oplevet økonomisk fremgang i de forløbne tre årtier, må vi i dag konstatere, at vi i Vesten svigtede østeuropæerne, når det kom til demokratiet og den politiske del af liberalismen.